Låg på

<p> <b>Måske er der</b> nogen på Aarhus Universitet, der ånder lettet op. Måske er der andre, som ærgrer sig. Det er ikke rigtigt til at vide, og det er måske også meningen med det hele.</p>

Balladen om den tyske musikprofessor Linda Maria Koldau ser i hvert fald ud til at være stilnet af, og selv om hun forsætter sit professorat i efterårssemesteret, er der sat en slutdato på engagementet, og det ser ud til at være en fredsskabende foranstaltning.

Hun har opsagt sin stilling med virkning fra årets udgang, Folketingets Ombudsmand har meddelt, at der alligevel ikke bliver nogen undersøgelse af de ansattes ytringsfrihed på universitetet.

Han meddelte ellers i slutningen af februar med den beslutsomhed, som hører embedet til, at han af egen drift ville foretage en undersøgelse af de forhold, som lå til grund for balladen på universitetet, herunder at professoren havde fået en advarsel for offentligt at udtale sig kritisk om det faglige niveau på sit fakultet.



Men nu har folkestyrets ypperste vogter alligevel besluttet at henlægge sagen, dels fordi professoren i mellemtiden har sagt op, dels fordi der er indgået et forlig mellem professoren og universitetets ledelse.

Dermed skulle alt jo være godt. Freden er genoprettet, alt bliver som før, og den åbenbart efter den herskende mening geskæftige tyske professor har sat en slutdato på sit engagement. Samtidig meddeles det, at de studerende glæder sig til hendes forelæsninger i efterårssemesteret. Det vil hendes kolleger nok kunne leve med i dette ene semester.

Tilbage står den undrende offentlighed imidlertid med nogle nagende, ubesvarede spørgsmål. Havde Linda Maria Koldau egentlig ret i sin kritik af det faglige niveau? Var der substans i striden, eller var der bare tale om uforenelige gemytter?



Hvis det sidste skulle være tilfældet, rejser det selvfølgelig det spørgsmål, om ikke netop et universitet skulle være stedet, hvor forskellige gemytter kunne mødes i en sund, saglig, akademisk kappestrid. Eller var der bare tale om personlige gniderier og usaglige modsætningsforhold, som vil være bedst tjent med evig glemsel frem for at blive rendyrket og forfinet som nid, nag og sladder?

Problemet er, at det nok aldrig bliver helt opklaret, men ombudsmanden giver alligevel et meget tydeligt signal i sin officielle meddelelse om sagens afslutning:

»Når jeg ikke fortsætter min undersøgelse, kan jeg selvsagt ikke give udtryk for nogen endelig opfattelse af den konkrete sag,« skriver han i en pressemeddelelse og fortsætter: »Jeg går dog ud fra, at universitetet vil overveje, hvilke erfaringer man kan drage af sagen.«

I et brev til universitetsledelsen understreger han, at han også i fremtiden vil have fokus på ytringsfrihed for offentligt ansatte.

Det er et fokusområde, som ombudsmanden på ingen måde står alene med.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.