Et sundhedstegn

Der kommer til at gå lang tid, før dønningerne efter forliget om en ændret skolestruktur vil lægge sig.

Beslutningen om at bevare Rundhøjskolen blev i avisen tirsdag af forskere udlagt som politisk eftergivenhed, der kan give bagslag i fremtidige sager, hvorfor byrådspolitikerne opfordres til at stå fast.

Blandt argumenterne er, at forældrene bag Rundhøjskolen snævert har set på egne interesser og ikke den helhed, som byrådet er nødt til at se på; at deres modstand tvinger kommunen til at ofre betydelige ressourcer på selve den politiske proces, samt at eftergivenhed i én sag kan betyde øget modstand i de kommende år, hvor der skal ske en ikke uvæsentligt tilpasning af de offentlige udgifter.

Om end disse argumenter fra forskerne har valør, negligerer de den virkelighed, at forudsætningen for standhaftige kommunalpolitikere er, at beslutningsgrundlaget er om ikke uangribeligt, da såvel fagligt som økonomisk i orden.

Aarhus er en studieby med en befolkning, der er bedre uddannet end landsgennemsnittet. Som sådan repræsenterer Aarhus et forvarsel om det Danmark, der følger af den politiske ambition om en befolkning med et stedse højere uddannelses- og erfaringsniveau.

Denne udvikling medfører implicit, at de embedsmænd, der i sager som ændringer i den aarhusianske skolestruktur skal rådgive magistraten og byrådet, ikke blot skal have gjort deres forarbejde ualmindelig grundigt, men i endnu højere grad have ageret djævelens advokat og forud for borgerinddragelsen bestræbt sig på at finde alle valide angrebspunkter ud fra den basale kendsgerning, at djævelen ligger i detaljen.

I den konkrete sag er det uomtvisteligt, at embedsmændene ikke har honoreret disse krav.

Det dokumenteres alene af det forhold, at byrådsmedlemmerne bag skoleforliget mente, at der eksisterede en tæt samhørighed mellem Holme-Højbjerg og Viby og brugte dette som argument for at flytte halvdelen af Rundhøjskolen til Viby Skole. Da virkeligheden gik op for byrådsflertallet, ændrede man i hast beslutning og sendte i stedet halvdelen af Rundhøjskolen til naboen Holme Skole, men da havde troværdigheden lidt uoprettelig skade, og dermed havde kommunalpolitikerne i den konkrete sag afskåret sig fra at følge forskernes anbefalinger om at stå fast.

Aarhusianerne har sammensat et byråd med beskeden livserfaring og et byrådsflertal uden reel erhvervserfaring uden for den offentlige sektor og uddannelsesverdenen.

Den ansvarlige rådmand er cand.scient.pol. og således uddannet til at tænke som embedsmand, og derfor er han ilde skikket til at indtage rollen som djævelens advokat.

Konsekvenserne heraf er for alvor blevet stillet til skue under striden om Rundhøjskolen.

Ungdom er ikke i sig selv diskvalificerende, men når unge politikere tænker som embedsmænd uden tvivlens nådegave, vil konfrontationerne med borgerne blive stedse barskere, hvilket i Aarhus er et demokratisk sundhedstegn.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.