Leder: Træls kaos

Under normale omstændigheder – selv om det er svært at huske, hvornår sådanne herskede – er de trafikale forhold i Aarhus ikke noget at råbe hurra for.

Overordnet har man sine steder i midtbyen valgt at tæppebombe med store, støjende og stinkende busser, som tilmed for nogles vedkommende styres af chauffører med en lidt alternativ tilgang til færdselsloven.

Man har ligeledes overordnet valgt at gøre livet så surt som overhovedet muligt for bilisterne. For dem, som alligevel helskindet kommer ind til midtbyen, er Aarhus så snedigt indrettet, at der aldrig er parkeringspladser nok.

Sådan plejer de trafikale forhold at være.

Men ”plejer” er stedt til hvile, for nu er de trafikale forhold ét stort, træls kaos. Ragnarok er måske for stort et ord at bruge, men den tid skal nok komme.

De mange vejarbejder med omlægningen af Kystvejen på førstepladsen skaber trafikale forhold, der er en bananstat værdige. En god del af omlægningerne er sat i værk for at gøre plads til letbanen, der jo ad åre skal gøre den kollektive trafik mere attraktiv, hvad der i sig selv er en fin intention.

Men som en række organisationer og enkeltpersoner tidligere har gjort opmærksom på, kan man stadig undre sig over visdommen i at indsnævre Kystvejen for bestandigt.

Hvis meningen med det herskende kaos er at skabe bedre kollektiv trafik, at fremme cyklismen og genere bilismen, skal der nok komme en slags orden ud af kaos. Men som bl.a. fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen har gjort opmærksom på, kan en by af Aarhus’ størrelse ikke fungere uden biler i midtbyen.

Det turde være indlysende, at handelslivet, restaurationslivet og kulturlivet er stærkt afhængigt af, at folk kan komme til og fra i bil. Ydermere arbejder der mange mennesker i midtbyen, som har dagligt behov for nogenlunde gnidningsfrit at kunne komme til og fra arbejde.

Før omlægningen af Kystvejen var der mange advarsler om, hvilke negative konsekvenser det kunne medføre. Advarslerne blev fejet af bordet af byens trafikplanlæggere og politikere, og trods det i øjeblikket herskende kaos fastholder man, at trafikplanen er perfekt.

Imens frygter byens handelsliv for fremtiden, og bilisterne er ved at gå ud af deres gode skind i ærgrelse over at skulle spilde endnu mere tid på at sidde i kø end tidligere.

Det er ikke blot i de områder, hvor der er direkte vejarbejde, det går langsomt. Omlægningen og indsnævringen af Kystvejen og andre vejarbejder har den afsmittende virkning, at der er kødannelser på ringgaden, på ind/udfaldsvejene og såmænd også andre steder i byen.

Selv om f.eks. Fredensvang Runddel ligger et stykke vej fra store vejarbejder, kan man nu dagligt opleve lange køer der – også uden for myldretiderne.

Trafikplanlæggere og politikere opfordres stadig til at genoverveje trafikplanen, og det er ved at være sidste udkald, hvis man vil rette op på eventuelle fejltagelser.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.