Leder: El eller…

Aarhus er ikke just forvænt med statslige anlægsinvesteringer, og en aftale om kollektiv trafik mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti bidrager til opfattelsen af, at Aarhus er et bysamfund, som skiftende flertal i Folketinget helst ikke vil sætte penge i.

Da de dybt ydmygede socialdemokrater og folkesocialister i februar måtte opgive det højt profilerede valgløfte om en betalingsring omkring København, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt til Ritzaus Bureau:

»Det er altid en sejr, når man finder den rigtige løsning. Det kan godt være, at vejen derhen er snørklet. Men det er altid godt, når man finder den rigtige løsning, og det er vi helt overbevist om, at vi har fundet her.«

Den rigtige løsning er ovennævnte aftale om kollektiv trafik, hvori bidraget til Aarhus er minimalt.

 

Belært af erfaringerne fra talrige trafikpolitiske fejlgreb er der har vi grund til at mobilisere en solid portion skepsis, når det gælder det seneste forlig på trafikområdet.

Isoleret set er det fornuftigt at elektrificere Odderbanen, men pengene hertil skal skaffes af Aarhus Kommune og Region Midtjylland inden for den nuværende økonomiske ramme til anlæg af letbanen.

Faktisk er det eneste kontante bidrag fra statskassen 100 mio. kr. til at dække de kalkulerede nettoomkostninger ved elektrificering af Grenaabanen forudsat, at elektrificeringen ikke fuldt ud kan dækkes af de lavere driftsomkostninger ved at skifte til el-drevne tog.

I betragtning af at det trods mange politiske løfter om det modsatte endnu ikke er lykkedes at gennemføre noget så banalt som at skabe dieseldreven samdrift mellem Odderbanen og Grenaabanen, kræver det en mere end almindelig sund optimisme at tro på, at hele strækningen fra Odder til Grenaa vil være elektrificeret og sat i drift fra 2016.

Der eksisterer da heller ingen løfter om drift på faste minuttal på Odderbanen eller tiltag af tilsvarende art, der vil gøre det mere attraktivt for indbyggerne i den sydlige del af kommunen at vælge toget frem for bilen.

 

Hvis man måtte mene, at meget lidt også har ret, er man da velkommen til at juble over aftalen om den kollektive trafik, men virkeligheden er, at den helstøbte plan for den kollektive trafik i Aarhus-regionen med solid statslige medfinansiering er ikke eksisterende.

I denne sag som så mange andre er Aarhus henvist til at klare sig selv, og da byrådet har kronisk svært ved at bringe den kommunale administration ned på et realistisk niveau og herigennem frigøres ressourcer til anlægsinvesteringer, er der ingen rød tråd i de politiske tiltag, der bringes til torvs.

Hovedjernbanen mellem Aarhus og Fredericia er ikke i nærheden af at blive elektrificeret, og derfor virker det mildest talt barokt at tale om at spendere mere end en kvart milliard på at elektrificere jernbanestrækningen til Grenaa.

Rationel trafikpolitisk tænkning er der ikke tale om, men det er ej heller at forvente fra Thorning-Schmidt-regeringen.

Hvis man måtte mene, at meget lidt også har ret, er man da velkommen til at juble over aftalen om den kollektive trafik.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.