Leder: Plejeomlægning

Det siges, at forandring fryder. Men det er en sandhed med en del modifikationer, for ofte foretrækker folk det velkendte og trygge frem for det nye ukendte og derfor næsten pr. definition utrygge.

Sådan er det da også allerede meget tidligt i det forløb, som magistraten for sundhed og omsorg arbejder på med udsigt til ombygning eller lukning af ca. 370 plejeboliger. De mulige ændringer har allerede affødt ængstelse og modstand fra beboere, pårørende og ansatte.

Det er der ikke noget underligt i, for det er såre menneskeligt at holde fast i det velkendte. I de tilfælde, hvor der er tale om en velfungerende plejeinstitution med god ledelse, empati hos de ansatte og livskvalitet blandt beboerne, er modstand mod lukning og flytning fuld forståelig.

I andre tilfælde, hvor plejeinstitutionen ikke er så veldrevet, og hvor forholdene giver anledning til avisoverskrifter og negativ medieomtale, kan ændringer kun blive til det bedre.

I Aarhus Kommune er der flere end 2.200 plejeboliger og 1.200 ældreboliger, så området er i sagens natur facetteret. Derfor skal magistraten for sundhed og omsorg også træde varsomt, når der laves ændringer.

Men ændringer skal der til, for de mange pleje- og ældreboliger skal vedligeholdes, og i nogle tilfælde vil det være mest rentabelt at afvikle dem.

Efter mange års økonomisk efterladenhed er man i Aarhus Kommune så småt ved at forstå, at det på det nærmeste er nødvendighedens lov, at der sker ændringer inden for pleje- og ældresektoren.

Den røde tråd i de varslede ændringer er ganske enkelt at spare penge ved en bedre personaleudnyttelse, altså at udnytte stordriftsfordelene. Småt er ikke nødvendigvis godt, og når kommunen f.eks. er forpligtet til døgnbemanding på pleje- og ældreinstitutionerne, må man tænke rationalt.

Men det skurrer i ørerne på nogle, når man tilsyneladende på den korte bane prioriterer mursten frem for varme hænder for på lang sigt at få bedre økonomi. Øvelsen er dog nødvendig, men den skal naturligvis udføres med størst mulig pli og hensyntagen til beboerne, de pårørende og personalet.

Hvis forandringerne gennemføres med omhu og relevant hensyntagen til fornuftige argumenter, vil man på længere sigt få en langt bedre ældrepleje.

Nok betyder lokaliteten noget, men det må være omsorgen i dagligdagen, der tæller mest. Og hvis de ydre rammer er i orden, kan ressourcerne i højere grad koncentreres om omsorgen for det enkelte menneske.

Det er for nemt blot at afvise omlægningerne inden for ældreplejeområdet og udlægge ord som effektivisering og besparelser som udelukkende minusord.

Livet er ikke statisk, og magistraten for sundhed og omsorg skal selvfølgelig have fair med- og modspil i den forestående omlægningsproces, som ikke bliver nem, men er nødvendig.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.