God rejse!

Enkelte medier, som excellerer i leflen for folkedybets nedrigste instinkter, herunder brødnid og misundelse, bringer til støtte for forargelsen jævnligt slørede og rystede amatørfotos fra sådanne delegationsrejser, som dokumenterer, at deltagerne oven i købet har tilladt sig den usigelige frækhed at more sig sammen, blandt andet ved lystige aftenarrangementer.

Det er alt sammen med til at skabe en vis mistænksomhed, når politikere og embedsmænd rejser, for mon ikke det hele i virkeligheden bare drejer sig om at komme ud på en kamufleret turistrejse og lade sig underholde på skatteydernes regning?

Her i byen drejer det sig aktuelt om børne- og ungeudvalget, der vil bruge godt og vel 300.000 kr. til en studierejse til Canada, så udvalgets samlede rejseudgifter i år kommer op omkring de 400.000 kr.

Den slags skal offentligheden selvfølgelig interessere sig for, for der ligger i sådanne arrangementer nok en vis fristelse til at lade turist- og fornøjelsesaspektet overskygge det strengt faglige.

Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole påpeger da også i gårsdagens udgave af JP Aarhus, at der selvfølgelig også ligger et belønnings- eller

turismeaspekt i sådanne rejser, men hvorfor det i sig selv skulle føre til kritik og fordømmelse, er ikke umiddelbart gennemskueligt.

Det ligger også i sagens natur, at politikere og ledende embedsmænd på sådanne rejser kommer nærmere på hinanden og lærer hinanden at kende også under mere afslappede former, hvad der jo kun kan gavne samarbejdet, når dagligdagen igen melder sig.

Det er, som om der i tiden er en tendens til, at alt hvad politikere og embedsmænd foretager sig, skal være præget af saglighed grænsende til det kedsommelige, og enhver form for behagelighed rubriceres straks som ekstravagance og frås med skatteydernes penge. Hvis en minister prioriterer en standsmæssig ankomst til et internationalt arrangement i et militærfly, er det som udgangspunkt utilladeligt frås, og hvis der tilflyder offentligheden et billede af en person med en farverig cocktail i hånden, er der frit spil for forargelsen.

Naturligvis skal der være kontrol med politikeres og embedsmænds udgifter, hvad der så visselig også er, og naturligvis skal offentligheden være på vagt over for misbrug, sløseri og ekstravagance.

Men der må være grænser for småligheden, og skulle eksempelvis medlemmerne af børne- og ungeudvalget og deres ledsagende embedsmænd også finde personlig fornøjelse i deres kommende studietur til Canada, skal det være dem vel undt.