Omfordeling
Danmark er et omfordelingssamfund, hvor politikerne gennem en årrække har sørget for at holde dele af den store offentlige sektor sysselsat med at omfordele, for i Danmark skal alle være lige.
Ligheden gælder ikke blot mennesker, men også kommuner, og forleden havde omfordelingsdanmark en stjernestund, da regeringen og Enhedslisten blev enige om at ændre det kommunale udligningssystem, der omfordeler penge fra såkaldt rige kommuner til såkaldt fattige ditto. I Aarhus Kommune har Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten flertallet. Det har de også på Christiansborg, og det må have varmet de lokale politikere om hjertet, at deres landspolitiske venner med ændringen af det kommunale udligningssystem sørgede for, at Aarhus mister 61 mio. kr. Glæden bliver nok ikke mindre af, at Aarhus også står til at tabe omkring 50 mio. kr. på grund af ændringer af beskæftigelsestilskuddet. Dette tilskud udgør også et hjul i den store omfordelingsmaskine; her handler det om at udligne kommunernes udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og aktivering af ledige. Godt, at det politiske flertal i Aarhus har fået den regering, man så inderligt ønskede sig. Et af de overordnede problemer med udligningsordninger og omfordeling er, at det ikke animerer og inspirerer til at stramme sig an og klare sig selv. Ordningerne er passiv omfordeling, hvor man tager fra de såkaldt rige og giver til de såkaldt fattige - heraf kælenavnet Robin Hood-modellen, selv om denne vist blot var at betragte som en simpel landevejsrøver, omend han i kraft af vedvarende romantisering har opnået heltestatus. I stedet for den passive omfordeling, som selvsagt giver misnøje i de kommuner, som nutidens Robin Hood - det herskende politiske flertal på Christiansborg - plyndrer, burde man overveje måder, hvor man bruger pengene på at skabe aktivitet og vækst i de dele af landet, der har behovet. Den just vedtagne ændring i det kommunale udligningssystem sætter Aarhus Kommune under yderligere økonomisk pres. Godt nok er der åbnet for, at kommuner, der mister penge på omfordelingen, kan sætte skatten op, men det er en meget lidt klog vej at gå i det land i verden, hvor befolkningen træller mest for staten, og i en tid, hvor enhver form for fornuft råber på skattelettelser for at få hjulene ordentligt i gang. Derfor tyder det på, at det konservative byrådsmedlem Niels Christian Selchau-Mark får ret i sin forudsigelse af, at der kommer endnu en sparerunde i forbindelse med efterårets budgetforhandlinger. Samtidig er der risiko for, at Aarhus må bløde endnu mere, når regeringen og Kommunernes Landsforening engang har forhandlet til ende. Aarhus Kommune har bremset op og sparet. I 2011 var der således et forbrug på 500 mio. kr. mindre i forhold til budgettet, men dette kan i værste fald udlægges negativt, når der skal omfordeles.