Leder: En årrække?
Hvis man skal henfalde til statsministerretorik, der allerede har haft afsmittende virkning nedad i de politiske lag, så er det et rigtigt, rigtigt godt spørgsmål, hvor mange år en årrække omfatter. Vendingen ”en årrække” er blevet et omdrejningspunkt i debatten, efter at Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten forleden vedtog et skoleforlig, der indebærer besparelser på 12,8 mio. kr. ved at lukke tre skoler og fusionere to andre.
Formanden for børne- og ungeudvalget, Thomas Medom (SF), som i øvrigt selv er folkeskolelærer, har efter forliget forsikret, at der nu er ro på skoleområdet. Ligeledes forsikrer han, at skolestrukturen ligger fast i en årrække. Den påståede ro på skoleområdet harmonerer ikke helt mod de protester og indsigelser, der straks er kommet fra forældre og medarbejdere på de skoler, der er indstillet til lukning pr. 1. august 2013. Og så tilbage til udgangspunktet: Hvad er en årrække? Aarhus Kommune står efter alt at dømme over for betragtelige besparelser på det kommende budget. Sparemålene bliver næppe mindre, efter at regeringen og Enhedslisten er blevet enige om at ændre det kommunale udligningssystem, så Aarhus Kommune må aflevere 61 mio. kr. Det får tilsyneladende ikke Medom til at ryste på hånden i forhold til løftet om ro på skoleområdet. Hvis der skal budgetforbedringer til, behøver det ikke være ved skolelukninger, men løsningen kan være øgede indtægter. Og de øgede indtægter behøver ikke være højere skatter, anfører udvalgsformanden, de kan snildt tilvejebringes i form af højere gebyrer. Det gælder i denne optik om at grave dybt i borgernes lommer - så kan man kalde det skatter, gebyrer eller noget tredje. Folkeskoleområdet skal altså angiveligt ikke stå for skud i en årrække. Men med et sådant løfte kan det undre, at man ikke lavede en mere markant omstrukturering på området. Århus Lærerforening havde serveret mulighederne for et bredt skoleforlig på et sølvfad ved at anbefale en større omstrukturering, dvs. lukke flere skoler. Det var også anbefalingen i den skoleanalyse, som et konsulentfirma formedelst 475.000 kr. af skatteydernes penge udarbejdede for Aarhus Kommune. Det var også den holdning, som Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti gav udtryk for under skolestrukturforhandlingerne. I øvrigt forekommer 475.000 kr. at være rigtig, rigtig mange penge, når man dels ikke følger analysens anbefalinger, dels kun sparer et i den store sammenhæng beskedent beløb på 12,8 mio. kr. De tre partier, der står uden for skoleomstruktureringsaftalen, har antydet, at der var tale om skinforhandlinger fra modpartens side. Forhandlingsforløbet og resultatet tyder på, at der kunne være noget om snakken. Det tyder også på, at Socialdemokraterne og SF, der er trængte på landsplan, er så bange for vælgerne, at man ikke tør træffe de nødvendige beslutninger.