Øl og lærdom
Loven forbyder udskænkning af alkoholiske drikke til unge under 18 år på offentlige udskænkningssteder. At det i praksis kniber en anelse er velkendt, ikke så meget på grund af restauratørernes ryggesløshed som på grund af de store børns evne og vilje til at agere voksne, lyve sig ældre og deltage i også denne del af voksenlivet.
Skulle det knibe med at få serveret ved baren, kan man jo altid får vennerne til at hente, og restauratørernes kontrolforpligtelse bliver hurtigt uoverskuelig. Opfindsomheden er stor.
Anderledes forholder det sig med unge menneskers fester på gymnasierne, for der drejer det sig om private fester uden de offentlige udskænkningssteders begrænsninger.
Da aldersgrænsen på 18 år jo har til hensigt at beskytte de store børn mod utidigt fylderi, er den tanke nærliggende, at en lignende aldersgrænse burde gælde ved gymnasiefesterne. Men det er for nemt og vidner om manglende kontakt med realiteternes verden.
Enhver, som skulle forsøge at sætte en sådan skelnen igennem, ville hurtigt opdage, at der er meget langt fra teori til praksis. På gymnasiet mødes jo netop unge mennesker på begge sider af den lovfastsatte grænse, og det ville ikke alene være umuligt, men også dybt urimeligt ved en gymnasiefest at sælge øl til en 18-årig, mens hans 17-årige klassekammerat blev forment den samme fornøjelse, måske som følge af nogle få dage eller ugers aldersforskel. Dertil kommer, at den personlige modning i praksis viser sig ganske utilbøjelig til at følge arbitrært fastsatte grænser som eksempelvis en fødselsdato. Skulle man endelig trods sund fornuft beslutte at forvalte en sådan aldersgrænse ved gymnasiefesterne, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, at de endnu ikke 18-årige ville finde andre veje. For eksempel rigelige forsyninger i buskads og hække – når man nu alligevel skal ud og ryge. De ældre generationer husker sikkert udmærket ungdommens sodavandsfester i forsamlingshusene, som i praksis var alt andet end alkoholfri.
Vil et gymnasium derfor holde fest for sine elever, er der ingen vej uden om at træffe en beslutning: Enten alkohol til alle eller også alkohol til ingen. Vælger man det sidste, vil valget i praksis stå mellem ingen fest eller fest med smugdrikkeri.
Og så er spørgsmålet, om det egentlig er så slemt, at unge mennesker - også dem under 18 år - drikker alkohol til gymnasiefesterne.
For det første hersker der almindelig enighed om, at der ikke skal udskænkes spiritus, og for det andet skal det med i vurderingen, at sådanne fester foregår under ordentlige og kontrollerede former. Der er voksne til stede og tilmed voksne, som kender eleverne fra skoletimerne og kan være opmærksomme på potentielle svagheder og faresignaler. Faktisk kan man se gymnasiefesterne som en praktisk indføring i den nationale festkultur, som, uanset om man bryder sig om det eller ej, omfatter alkohol. Helst i passende mængder naturligvis, men et generelt eller partielt forbud ville være at gøre vold mod den nationale festkultur.
Vil et gymnasium derfor holde fest for sine elever, er der ingen vej uden om at træffe en beslutning: Enten alkohol til alle, eller også alkohol til ingen. Dagens leder