Fritidspasset

Reelt drejer det sig dog ikke om kommunens penge, for ordningen med det såkaldte fritidspas til børn og unge er en forsøgsordning, og pengene kommer fra såkaldte satspuljemidler fra Socialministeriet.

Fritidspasset er på en lidt trist baggrund gået hen og blevet en succes, idet 659 børn og unge benyttede tilbuddet sidste år. Antallet forventes at stige i år. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er blevet flere lavindkomstfamilier, men kan også skyldes, at flere har fået øjnene op for tilbuddet.



Forsøgsordningen med fritidspasset udløber formelt med udgangen af dette år, men da pengene endnu ikke er opbrugt, har Aarhus Kommune ret naturligt søgt Socialministeriet om at få forlænget ordningen.

I kommunens afdeling for sport og fritid vurderer man, at de afsatte penge kan finansiere ordningen endnu to år.

Men i 2011 kommer man ikke langt på fritidsaktivitetsområdet for 1.000 kr. Derfor foreslår Enhedslistens enlige medlem af Aarhus Byråd, Jette Jensen, at beløbet fordobles til 2.000 kr.

Embedsværket i afdelingen for sport og fritid, der må formodes at have tjek på de faktiske forhold ude i virkeligheden, har foreslået politikerne, at de 1.000 kr. forhøjes til 1.400 kr. Men det beløb mener Jette Jensen er for lille og foreslår derfor 2.000 kr.

Emnet var på dagsordenen på det seneste byrådsmøde og skal nu til videre diskussion i socialudvalget. Formanden for udvalget, Claus Thomasbjerg, har tilkendegivet, at han finder, at 1.400 kr. er et rimeligt beløb, så selv om Jette Jensen bestemt har en pointe med sit forslag om en fordobling, får forslaget næppe nogen nem gang på Jorden.

Lander man på 1.400 kr. kan flere få gavn af fritidspasset, eller ordningen kan løbe længere, end hvis man forhøjer beløbet til 2.000 kr. Men der er også en række fritidsaktiviteter, hvor end ikke 2.000 kr. rækker.



I den sidste ende er det et prioriteringsspørgsmål, ikke blot på det politiske plan, men i allerhøjeste grad også i de enkelte familier, der benytter fritidspasset. Næsten uanset hvilken beløbsstørrelse man ender på, må nogle familier belave sig på egenbetaling i en eller anden udstrækning.

I bund og grund handler det på alle planer om holdninger og normer, og mon ikke der er forståelse for, at investering i børn og unges sunde fritidsinteresser også er en investering i fremtiden. Den investering kan på langt sigt vise sig at komme mangefold tilbage.

Et andet væsentligt tema er, hvad der skal ske med fritidspasordningen, når der ikke er flere satspuljepenge. Vil staten, dvs. Socialministeriet, komme med flere? Hvis ikke, vil kommunen da overtage finansieringen? Det er vigtigt at få disse spørgsmål afklaret betids nok til, at man kan komme på andre gode ideer, hvis svarene er nej og nej.