Leder: Genplacering

Disse forhold blev i 2007 erstattet af en såkaldt udviklingspolitik, der indebærer, at en kommunal medarbejder godt kan afskediges, men først skal det undersøges, om medarbejderen kan omplaceres eller omskoles til et andet job i kommunen.

Forleden oplevede man et eksempel på, hvordan udviklingspolitikken fungerer i praksis. Efter lang tids kritik ønskede lederen af Handicapcenter for Børn at træde tilbage. På baggrund af en kritisk arbejdsmiljørapport forekom det yderst fornuftigt. Men ønsket om at træde tilbage fra lederstillingen blev fulgt op af et supplerende om et andet job i kommunen. Det var kommunens socialchef helt med på, og der blev stillet i udsigt, at der kunne vælges mellem to stillinger: projektleder for overgang til nyt lønsystem eller projektleder for opbygning af en ny indkøbsfunktion.

Ingen kerer sig tilsyneladende om, hvorvidt den pågældende overhovedet har kvalifikationerne til disse job. Det handler åbenbart alene om hensynet til den ansatte. Ikke et ord om, hvad borgerne får for skattepengene. Genplaceringen forekommer at være en hån mod potentielle kvalificerede ansøgere til de nævnte stillinger, og det er en hån mod omgangen med skatteydernes penge.

Uafhængigt af den nævnte genplacering klynker tillidsrepræsentanter og fagforbund over, at indholdet i den kommunale udviklingspolitik er ved at forsvinde. Det besynderlige tankesæt om, at man skal fastholde flest mulige medarbejdere i forbindelse med besparelser, er angiveligt under pres. En fællestillidsrepræsentant udtrykker det således: »Rummeligheden i Aarhus Kommune er ved at forsvinde. Forståelsen for den enkelte medarbejder ligger på et meget lille sted. Det er begrædeligt.«

Når øjnene er tørret, kan man fundere over, hvor hensynet til borgerne er henne. Men sagen er vel, at borgernes tarv er en by i Rusland. Selv om vi er midt i en klynketid, kan det undre, at ingen internt på de kommunale arbejdspladser spekulerer over, hvorfor økonomien i Aarhus Kommune nu er af sådan en beskaffenhed, at man er nødt til at nærme sig forholdene alle andre steder på kloden.

Lige præcis jobgarantien og siden 2007 udviklingspolitikken har været med til at underminere kommunens økonomi. Der har ganske enkelt ikke været udvist rettidig omhu i omgangen med skatteydernes penge.

Aarhus Kommune har gennem årtier været ude af trit med virkeligheden og har mere fremtonet som et beskyttet værksted end som en dynamisk, moderne, veldrevet kommune med den bedst mulige betjening af borgerne som det naturlige omdrejningspunkt.

Selv om den nye regering lukker op for igen at give skatte- og afgiftsskruen nok nogle nøk, er det på tide at vågne op lokalt: Jorden kalder Aarhus - hallo, Jorden kalder Aarhus.