Aarhus Letbane

Den 7. november 1971 kørte den sidste sporvogn i Aarhus i remise. Den første kørte den 7. juli 1904, men efter 67 år og fire måneder blev sporvognsdriften i Aarhus altså pensioneret. Set i bagklogskabens lys kan man godt sætte spørgsmålstegn ved, om det nu også var en fremsynet beslutning, som byens vise fædre dengang tog.

I hvert fald vender byen nu tilbage til noget, der ligner sporvognsdrift - blot kaldet letbane. Den 31. oktober 2011 vil således gå over i den aarhusianske trafikhistorie som dagen, da selskabet Aarhus Letbane I/S blev stiftet.

Interessenterne er Aarhus Kommune med en ejerandel på 47,2 pct., den danske stat med en ejerandel på 47 pct. og Region Midtjylland med en ejerandel på 5,8 pct.

Om nogle år kan man så skue tilbage og stille spørgsmålet: Var det nu også en klog beslutning, som politikerne dengang traf? Under alle omstændigheder har der været kritiske røster siden Aarhus Byråd i 2002 traf principbeslutning om etablering af letbanen. De kritiske røster vil sikkert fortsætte, selv om toget nu så at sige er kørt.

Men toget er dog også forsinket, idet Letbanesekretariatet under Midttrafik allerede nu forudser, at man ikke kan holde den oprindelige tidsplan. Ifølge den skal det første letbanetog køre i 2015, men det kommer ikke til at holde stik.

Letbanesekretariatet tør for nærværende heller ikke love, at det første tog kører i 2016. Der er dog bred politisk enighed om at se på, om processen kan optimeres.

Med dannelsen af Aarhus Letbane I/S er der skabt grundlag for, at transportministeren kan fremsætte lovforslag i Folketinget, som sikrer det nødvendig lovgrundlag. Herefter gælder det udbudsmaterialet, som Letbanesekretariatet er i gang med.

I marts-april næste år regner man med at kunne prækvalificere de selskaber, der kan byde på anlægsarbejdet, men først i 2013 forventer man at kunne afslutte udbudsrunden, så anlægsarbejdet kan begynde.

Når man er kommet så langt, begynder etableringen af Danmarks første letbane, så Aarhus skaber ikke blot lokalhistorie, men også danmarkshistorie.



Første etape af letbanen bliver 12 km fra Aarhus C ad Nørrebrogade og Randersvej via hospitalet i Skejby og videre til Lisbjerg. Her kobles letbanen sammen med Grenaabanen via en ny forbindelse til Lystrup.

De første 12 km. er budgetteret til at koste 1,2 mia. kr., men hvornår har man sidst set et offentligt anlægsbudget i den størrelsesorden holde? Under alle omstændigheder må man forvente en stram økonomisk styring, så udgifterne ikke pludselig løber løbsk.

Uanset diskussionerne for eller imod må man forvente,

at letbanen giver den kollektive trafik i Aarhus et betragteligt løft. Og med udbygning vil den ikke blot styrke den kollektive trafik i Aarhus Kommune, men også i omegnskommunerne.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.