Latinerkvarteret

Latinerkvarteret i Aarhus er en hyggelig del af bylivet. Det værdsættes både af de lokale og af turister.

Men en dynamisk by er under evig forandring, og det er Latinerkvarteret også. De gamle bygninger skaber et karakteristisk miljø, som understøttes af de mange såkaldte nichebutikker og multibrandbutikker. Der er tale om små iværksætterbutikker, som er originale og trendsættende, og lige præcis disse butikker tiltrækker et købestærkt publikum. Men den atmosfære og det image, som Latinerkvarteret har udviklet, er under pres i og med at såkaldte konceptbutikker trænger sig på. Modsat de små iværksætterbutikker er de kapitalstærke, og det presser huslejerne op.

Selv om konceptbutikkerne i rigt mål findes på Strøget, i Bruuns Galleri og andre indkøbscentre, forekommer faren, for at de også overtager Latinerkvarteret reel. Det er markedskræfterne, der i den sidste ende bestemmer, og det er ikke tilrådeligt at lave restriktioner blot for at forsinke eller hindre en udvikling.

I stedet kan man tage kampen op, og det er lige præcis det, man gør i Latinerkvarteret og gaderne omkring. Maskinmesterskolen flytter i 2014 ned på havnen og efterlader en række bygninger med facade mod Borggade, Studsgade og Paradisgade. Ejeren, Remien Ejendomme, har store og spændende planer for stedet og bygningerne.

Man ønsker, at bygningerne bevares og omdannes til butikker, og så har man planer om et underjordisk parkeringsanlæg til 4-500 biler. Men visionerne kræver så at sige politisk medvind, ellers kan de næppe realiseres, og det er den fase, man er på vej ind i.

Får man flere butikslejemål i selve Latinerkvarteret, burde det for en stund lette trykket på de små iværksætterbutikker. Et underjordisk parkeringshus vil godt nok kræve nogle trafikomlægninger, men der er så himmelråbende mangel på parkeringspladser i midtbyen, at man som udgangspunkt bør være positiv over for ideen om et underjordisk parkeringshus.

Man kan nu engang ikke holde liv i og udvikle byens detailhandel, hvis kunderne ikke kan komme til og fra.

Et andet spændende tiltag i midtbyen er projektet Sidegaderne, som er et forsøg på fælles promovering af området omkring Klostergade, Grønnegade og Vestergade. Intentionen er at udvide Latinerkvarteret til sidegaderne.
Ideen er, at hvis de små iværksætterbutikker i selve Latinerkvarteret presses ud af konceptbutikkerne, er der plads i sidegaderne, hvor huslejen vil være lavere.

Men der arbejdes også med muligheder andre steder i byen.

Den fremtidige udvikling på havnefronten kan således generere en udvikling i området omkring Nørregade, Nørre Allé, Mejlgade og Skt. Olufsgade.

Alt i alt kan der spores grøde i byens handelsliv, og det er også nødvendigt for fortsat at udvikle Aarhus som en god handelsby med mange tilbud.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.