Leder: Plakatkrigen

Nicolai Wammen, Lykke Friis, Karina Boldsen, Eigil Andersen, Morten Østergaard og Ole Birk Olesen …

Listen kunne forlænges. De af navnene, der ikke er kendt i øjeblikket, vil blive det, for det er østjyske kandidater til det kommende folketingsvalg. Under valgkampen vil vi blive konfronteret med dem. Igen og igen.

I Aarhus bliver der ingen neutral zone denne gang. Politikerne vil fra lygtepæle, vægge, vejtræer, hegn og pæle i jorden overvåge os i byrummet.

Vi skal bringes i stemning før det måske mest spændende valg i mange år.

Reglerne om valgplakater er lempet. Den politik, som Aarhus Kommune selv har håndhævet, er underkendt fra centralt hold. Midtbyen er ikke længere fri for valgplakater, og man kan sagtens forestille sig, at meterhøje fotostater af Wammen, Boldsen og Andersen skal konkurrere om opmærksomheden med skiltet foran slagteren, der sælger (valg)flæsk til 15 kr. pundet.

Mange mener, at det er dårlig idé at erklære byen åben for valgplakater. Det er ikke så meget tiden før valget, der er problemet. Det er mere efter, at der kan opstå problemer, for de frivillige og ulønnede kan godt miste drivkraften i skuffelse over et dårligt resultat, og det er heller ikke særlig morsomt at køre rundt for at indsamle kommentarer og plakater. Derfor risikerer man, at nogle valgplakater kommer til at hænge meget længe. Måske endda med billeder af politikere, som skatter miljøet højt.

Aarhus Kommune skal fortsat godkende, at plakaterne hænges op, men der er nye centrale regler at forholde sig til. I øjeblikket arbejdes der på at få en brochure, der skal vejlede kandidaterne, færdig, inden Lars Løkke Rasmussen udskriver valget.

Direktør i Cityforeningen Claus Bech frygter, at byrummet bliver en gang Palles Tivoli. Egentlig er det en lidt urimelig sammenligning, for i Palles Tivoli vidste man, hvad man fik.

Købte man billet til karrusellen, fik man en snurretur. Her er det muligt at stemme på en kandidat, der ugen efter valget har glemt, hvad vedkommende egentlig gik til valg på.

Endnu er valget ikke udskrevet, men når det sker, får kandidaterne travlt. De risikerer i deres iver for at kapre stemmer helt at spærre for de opslag, der reklamerer for årets store begivenhed langs bugten - Sculpture by the Sea og EM i fodbold. Det vil ikke være hensigtsmæssigt.

Ligeledes kan man forestille sig, at plakaterne bliver mål for de graffitiangreb, som Aarhus ofte er udsat for. Det vil være let at udstyre politikere med historiske skæg og diverse kommentarer, når plakaterne hænger tæt ved jorden.

Der er næppe noget at stille op. I København er det vedtaget, at det er en god idé med valgplakater overalt, og så må resten af landet rette ind uanset alle traditioner.

Begivenhederne viser, at der fortsat er en magtarrogance at gøre op med i dette land.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.