Leder: Tryghed til salg
Normalt forekommer fagforeningen FOA ikke at være den mest uvildige iagttager af forholdene i Aarhus.
Når der opstår problemer, sparer den lokale formand Kirsten Normann sig ingen anstrengelser for at skaffe sine kommunalt ansatte medlemmer de bedst tænkelige forhold.
Ofte handler stridighederne om bagateller, men nu synes FOA at have en sag. Nattevagterne i ældreplejen skal arbejde på en ny måde. Hvor de tidligere optrådte parvis i belastede kvarterer, skal de nu komme alene.
Forslaget er et led i de omfattende besparelsesplaner, som byrådets medlemmer på et tidspunkt vedtager.
Ændringerne er et stort indgreb i de ansattes hverdag,
og det har fået FOA til at anmelde Aarhus Kommune til Arbejdstilsynet.
Er det udtryk for respekt for kommunens værdigrundlag - der er udtrykt i ordene troværdighed, respekt og engagement - at én nattevagt skal tage sig af 60 ældre beboere, der er fordelt på tre etager, og hvoraf en del er demente, senile og konfuse, for ellers var de der ikke?
Det er kommunens øverste administrative ledelse - embedsmændene i de højeste lønklasser - der har fundet på besparelserne. Politikerne fik en orientering om planerne ved et seminar på Vilhelmsborg, og det står ikke helt klart, hvor mange kroner der blev omposteret ved den lejlighed, da processen ikke har været gennemskuelig.
Resultatet af de nye forslag til besparelser er, at medarbejderne frygter for en usikker hverdag, og man burde anskueliggøre over for de administrative ledere, hvad begreber som arbejdsmiljø og tryghed egentlig betyder.
Arbejdsmiljø handler om at føle sig tryg derude blandt kommunens egne borgere. Også i de belastede kvarterer.
Aarhus med forstæder er ikke et Morten Korchsk glansbillede med gadekær, stokroser og løsgående hunde. Det er også blevet til bander, narkohandel og selvjustits.
Hvis nu cheferne selv tog rundt om natten og skiftede folk, mødte psykotisk syge, blev truet af ældre mennesker og skygget af bander, ville de så mene det samme?
Dermed kunne de danne sig et indtryk af den virkelighed, som hjemmeplejen arbejder i. Og når lederne var på vej fra en opgave til den næste, kunne de glæde sig over, at sparekataloget siger, at borgerne ikke får ringere tilbud, men at der bliver nogle udfordringer for hjemmehjælperne.
Argumenterne holder ikke. Når Aarhus Kommune om få år skal sikre sig medarbejdere på et presset arbejdsmarked, vil kommunen møde betydelige vanskeligheder. Der er næppe ret mange, der gider det arbejde.
Mener man det alvorligt med en ældrepleje, så koster det. Selvfølgelig skal driften være effektiv, men i kommunal sammenhæng forekommer netop ældreplejen at være noget af det mest effektive.
Forhåbentlig passer det ikke, at medarbejdere, der har udtrykt utryghed ved at arbejde alene om natten, er blevet flyttet til andet arbejde.