Leder: Ansættelsesstop

Velsagtens i et forsøg på at udvise rettidig omhu har direktørgruppen i Århus Kommune besluttet at indføre ansættelsesstop inden for alle overenskomstområder.

Baggrunden er, at kommunen har økonomiske trængsler, og at der derfor skal spares 362 mio. kr. på budgettet for 2011.

Ansættelsesstop kan lyde voldsomt i en virksomhedskultur, hvor jobgaranti er en rød tråd og enhver tale om tilpasning af arbejdsstyrken - afskedigelser - ikke anses for stuerent. Sandheden om ansættelsestoppet er imidlertid, at det mere ligner symptombehandling end et reelt tiltag.

Ansættelsesstoppet
gælder kun frem til udgangen af februar 2011, altså sølle tre måneder. Tilmed er det hullet som en si i og med, at der er en række undtagelser. Det vil således stadig være muligt at ansætte studentermedhjælpere og medarbejdere i kortvarige, tidsbegrænsede stillinger - måske har man tænkt sig sådan ca. frem til udgangen af februar 2011.

Endelig kan der dispenseres fra ansættelsesstoppet, hvis det drejer sig om en stilling, der kræver en medarbejder, der har specialviden og særlige kompetencer. Denne herlige aflevering har Århus Lærerforenings formand lynhurtigt opsnappet ved at gøre gældende, at alle lærere efter hans opfattelse har specialviden, så derfor regner man med at få dispensation til at fastansætte i stopperioden. Dette scenario viser, hvor uhåndterbart ansættelsesstoppet er.

Både lærerforeningen og FOA udtrykker bekymring over ansættelsesstoppet. Dette kan man naturligvis vælge at betragte udelukkende som en rituel handling til ære for medlemmerne og for at få politikerne til at ryste lidt i bukserne, men fagforeningerne har reelt fornuftige pointer.

Kollegerne i BUPL tager situationen mere køligt. Her udtrykker man forståelse for ansættelsesstoppet, velsagtens velvidende, at det næppe får nogen som helst betydning i den virkelig verden. Ansættelsesstoppet med dets undtagelser og korte tidshorisont vil forslå som en skrædder i Helvede i forhold til en forestående besparelse på 362 mio. kr. alene på et enkelt års budget.

Problemet er, at man er alt for sent ude med tilpasning til virkeligheden på arbejdspladsen Århus Kommune. Allerede i valgkampen forud for det seneste kommunalvalg - og endda tidligere - påpegede Venstres spidskandidat og andre, at den var gal med den århusianske økonomi.

Det blev pure afvist af borgmesteren og hans folk, som i stedet dyrkede det evige mantra om, at alting er regeringens skyld - i hvert fald så længe det er en borgerlig regering.

Det er lidt sølle, at de herskende århusianske lokalpolitikere ikke har haft mod og mandshjerte til i tide at udvise den fornødne rettidige omhu ved f.eks. at tvinge direktørgruppen i Århus Kommune til at trimme virksomheden fortløbende og tilpasse den til virkeligheden.

Den slags kræver ikke ansættelsesstop, men snarere viljen, evnen og modet til at prioritere og handle i tide, så man undgår det, der uvægerligt forekommer som panik før lukketid.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.