Leder: Sne og kaos

Hvordan mon medarbejderne i vejafdelingen i Århus Kommune selv synes, at de har klaret mødet med vinteren?

Vi gætter på, at der er betydelig tilfredshed med den nye strategi, og folk i forstæderne har da også oplevet at møde en række snerydningsmaskiner på størrelse med havetraktorer i aktion. Deres indsatsområde har været cykelstierne. Fortovene må vente.

Man har heller ikke set så mange af de helt store maskiner, som kunne gøre vejene lidt mere sikre. Det synes, som om kommunen holder igen, hvis nu vinteren bliver lang og kold. Og kostbar.

Kommunen er selv meget stolt af sin cykelstrategi, men der er vist ikke særlig mange, der cykler, når vejret er så dårligt og føret så farligt. Cyklisterne tager i stedet bussen eller bilen. Måske vil de forsøge at skøjte af sted på cykel, når de opdager, at kommunen satser på at berede vejen for dem.

Det virker som en håbløs og uaktuel strategi, der som meget andet i Århus Kommune baserer sig på ønsketænkning, kampagner og varm luft.

Veje er blevet forbedret, men at asfaltindustrien kan foreslå en tidligere licitation, som vil spare kommunen for et par millioner kroner, er ganske utroligt. Det kan ikke være noget nyt, at der skal forhandles kontrakter, og det kan ikke komme bag på kommunen, at jo før, man kommer i gang med udbudsrunderne, jo mere kan der laves, inden vinteren sætter ind. Netop på dette område gælder det om at udnytte de varmere perioder til at få lappet huller og lagt nye slidlag.

Fordi man er kommet for sent i gang, er der områder i byen, man ikke har nået. Det gælder både i midtbyen, i Tranbjerg og på Brabrandstien.

Næste år er kommunen derfor ifølge en ledende embedsmand parat til at ændre praksis, og bedre sent end aldrig.

At der tales så meget om veje og trafik i denne by, er ingen tilfældighed. Netop vejsystemet er et af Århus Kommunes kerneområder, og borgerne venter, at kommunen indfrier sine forpligtelser og sikrer en ordentlig afvikling af trafikken. I de senere år har enkelte strækninger i byen mindet om forhold i Afrika med veje så hullede, at de nærmest kun egnede sig til firhjulstrækkere med forstærkede støddæmpere.

Vejene er et af de områder, der skal være i orden. Det er utilgiveligt at spekulere i manglende sne eller at udsætte nødvendige reparationer i flere år for at anvende millionerne til andre formål.

Vel er bilister ikke fredede, og de erlægger betydelige summer i forventning om, at det offentlige til gengæld stiller et vejnet i nogenlunde acceptabel stand til rådighed.

Bilister bliver i forvejen udsat for brandbeskatning - både når de erhverver bilen, når de tanker brændstof og i årlige afgifter. Det er ikke rimeligt, at disse penge anvendes til andre formål.

Der er brug for en målrettet indsats for at hjælpe trafikanterne, for det skal nok blive vanskeligt at køre bil i Århus i de kommende år med alle de store anlægsarbejder, der er på vej.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.