Leder: Busplaner

Sådan er det da også denne gang, men takket være høringsfase og efterfølgende behandling af indsigelserne får befolkningen forhåbentlig en fornemmelse af, at demokratiet virker i praksis.

Det er imidlertid langt fra ensbetydende med, at de, der er kommet med indsigelser, får medhold. Et godt gæt er nok, at der kun ændres minimalt.



Kun hvis der er deciderede fejlskud i de nye planer, skal man forvente noget ændret. Omdrejningspunktet i de nye busplaner er, at busdriften skal omlægges, så den passer til virkeligheden, og virkeligheden er bl.a., at der skal spares i såvel region som kommune; temmelig meget endda.

I Århus Kommune forsøger man overordnet set at strømline busdriften ved at optimere den mellem nogle lokaliteter og tone den ned i andre byområder.

Mange vil sikkert blive glade for ændringerne, andre knap så glade, men i det store hele forekommer de foreslåede ændringer fornuftige. Århus er også omfattet af den regionale bustrafik, men berøres kun indirekte af de foreslåede ændringer. I regionen er det groft sagt udkantsområderne og mindre landsbysamfund, der bliver berørt. Nogle steder mister man nogle afgange, andre steder slettes busservicen fra landkortet.



Primært skal der i planlægningen tages hensyn til behovet for befordring mellem hjem og arbejdsplads og mellem hjem og uddannelsessted. Men omdrejningspunktet er og bliver passagertallene. Der er en rød tråd direkte fra passagertallene til den økonomi, som regionen er sat til at varetage med rettidig omhu.

Derfor er det indlysende, at den offentlige service drives for vidt, hvis man fastholder f.eks. hyppig busdrift, hvis der kun er ganske få passagerer med de enkelte afgange. Alting har en pris, også hvis man har valgt at bo langt ude på landet.

Her må man finde andre løsninger. Befinder man sig så at sige i gruppen af normalt fungerende borgere, må man selv sørge for befordringen. Tilhører man en svag gruppe, handicappede eller ældre f.eks., er kommunen garanteret behjælpelig med løsninger, der både tilgodeser den enkelte borgers behov og er billigere - og mere miljøvenlig - end at fastholde kørsel med store busser.

I det hele taget bør man måske bruge lidt mere tid på at indtænke alternativer i den offentlige bustrafik. Helt banalt behøver man måske ikke anvende store busser i tyndt befolkede områder. Overordnet set handler det også om, at kollektiv trafik aldrig kan erstatte privatbilismen, eller cyklismen for den sags skyld. Den kollektive bustrafik er og bliver et supplement, nogle steder et stort, andre steder i sagens natur nærmest ikke eksisterende.