Et graffitidøgn i Aarhus

At der er prestige i at male på den første sporvogn i Aarhus i 45 år, kan være vanskeligt for folk uden for graffitimiljøet at forstå. I bemeldte tilfælde er det kriminelt og tilmed grimt.

Ét døgn var alt, hvad der skulle til, inden den første sporvogn i byens nye letbaneeventyr var malet til med graffiti. Sikkerhedsfolkene havde ganske vist vundet det første slag, idet graffitimalere blev jaget bort natten til torsdag, den dag hvor præsentationen fandt sted under stor bevågenhed.

Men selv om der angiveligt skulle være vagter ved den nye sporvogn døgnet rundt, blev den alligevel udsat for graffiti-hærværk natten til fredag – ét døgn efter at være ankommet fra Berlin.

Graffitimalere får åbenbart ikke det helt nødvendige adrenalinkick, når maleriet er lovligt.

På sin vis er det jo imponerende, at graffitimalere kan slå til så hurtigt, og ifølge kendere af graffitimiljøet har gerningsmændene fået et stort trofæ. For andre er der tale om en småsyg kultur og hærværk.

Tog, og altså også letbanetog, er yndede mål for graffitimalere; muligvis fordi graffitidillen begyndte i New York-bydelen Bronx i begyndelsen af 1980’erne, hvor man begyndte at male på togene i stedet for på broer og mure.

Graffiti kan, alt efter smag, selvfølgelig, faktisk være flot og kunstnerisk udtryksfuldt. Men det ændrer bare ikke ved, at når man maler på andre menneskers eller samfundets ejendom uden tilladelse, er der tale om hærværk.

Når graffitimalere med tilladelse ”udsmykker” eksempelvis vægge eller gavle i byrummet, er der tale om kunst. Når de maler uden tilladelse, som f.eks. på den nye sporvogn, er der tale om hærværk.

Trods vagter og videoovervågning er det vanskeligt for politiet at spore de formastelige, der så at sige skal fanges på fersk gerning med spraydåse og maling på fingrene. Det sker meget sjældent, og som yderligere salt i såret er det bekosteligt at fjerne graffitien.

Kulturen i graffitimiljøet må vel karakteriseres som en slags undergrundskultur. Den kan muligvis forstås og forsvares i nogle sammenhænge, men når udfoldelserne tager form som ren og skær hærværk, som i tilfældet med byens nye sporvogn, er der så som så med forståelsen.

At der er prestige i at male på den første sporvogn i Aarhus i 45 år, kan være vanskeligt for folk uden for graffitimiljøet at forstå. I bemeldte tilfælde er det kriminelt og tilmed grimt.

På en måde kan man ærgre sig over, at der ikke er mere dialog mellem graffitimiljøet og det omgivende samfund. Et samarbejde kunne såmænd give tiltrængt liv til mangen en kedelig gavl og grå betonvæg, men graffitimalere får åbenbart ikke det helt nødvendige adrenalinkick, når maleriet er lovligt.

Forfatteren og graffitimaleren Eske Touborg Matthiesen, der kender graffitimiljøet, forudser, at fredagens hærværk langtfra bliver det sidste mod byens nye letbanetog. Han tager selv afstand fra at male på tog, men hans forudsigelser rammer desværre nok plet, hvis ikke man kommer ind i miljøet og får en dialog i gang.

Sker det ikke, kan man forudse en lang, lang kamp mellem den hårde kerne af graffitimalere og samfundet repræsenteret af vagter, overvågning og politi. Det vil være ærgerligt, ikke mindst fordi de nye sporvogne faktisk er ganske flotte – uden graffiti.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.