Smilets by

Hvorfor er Aarhus egentlig noget særligt?

Jo mere man går i detaljen, desto større oplevelser venter. Man kender det såmænd fra sit eget nabolag, hvis man stik imod sædvane tager sig tid til at gå en tur i kvarteret, som man til daglig blot iler forbi i bil eller på cykel på vej til et eller andet. Typisk det daglige arbejde.

Hvis man en gang imellem tager sig tid til at passere de vante omgivelser til fods eller måske endda begiver sig ind i en af nabogaderne, hvor man ellers aldrig kommer, kan der pludselig åbenbare sig en helt ny verden. Lige i baghaven, så at sige.

Det samme gælder i en lidt større målestok. For eksempel når internationale foretagender som Lonely Planet og The Guardian pludselig udnævner Aarhus til et af de steder i Europa, som turister absolut må opleve. For hvad er Aarhus egentlig ud over en ganske almindelig provinsby? Den er såmænd ikke engang særligt stor i en europæisk målestok.

Hvad er Aarhus egentlig udover en ganske almindelig provinsby?

Jo, der er da både Aros, Musikhuset, Moesgaard Museum og Den Gamle By, som har et vist internationalt schwung over sig, og omgivelserne er da både kønne og grønne, men hvad er der ellers, som adskiller Aarhus fra enhver anden halvstor europæisk by? Handelslivet er, som et sådant nu engang er, og fadølspriserne nærmer sig det kriminelle i de værste turistfælder ved åen, men heller ikke på det punkt adskiller byen sig fra andre større europæiske byer.

Og så alligevel. Hvis man nu prøver at se på byen med det åbne sind, som turister typisk kommer med. Når man tager sig god tid til at bevæge sig rundt i byen og se på den med nye øjne, så åbenbarer der sig alligevel en by med en vis charme, som også må tiltale turister. Vi, der skal færdes i byen til daglig, hæfter os især ved de kaotiske trafikforhold og morer os stundom over, hvordan man på rådhuset tumler rundt med smarte slogans, som mere tjener til at gøre byen til grin (Danish for progres) end at skabe respekt, og at man i en kikset leflen for udenlandsk afskaffer Å’et i byens navn og straks efter indfører et Ø i en nyskabt bydel.

Sådanne skærmydsler er blevet en del af hverdagen i byen. Man lad os nu for en stund prøve at følge temaet i dagens udgave af JP Aarhus. Lad os for en stund lege turist i egen by og åbne øjnene. Lad os tage kameraet med og eksempelvis zoome ind på sjove detaljer på byens bygninger – dem er der faktisk en del af. Lad os slentre en tur ved åen uden at lade os plyndre af udskænkningsstederne, og lad os driste os ind i domkirkens svale rum og beundre bygningsværket.

Aros, Musikhuset, Moesgaard Museum og Den Gamle By forudsættes bekendt, men hvad med at se nærmere på Væksthusene, Botanisk Have og de mange gode spisesteder, hvor man kan lade sig beværte uden at føle sig berøvet bagefter. Det kræver lige, at man ser sig lidt for, men heller ikke på dette punkt adskiller vores by sig fra de fleste andre.

Lad os bare blive enige om, at vi faktisk bor i en dejlig by og glæde os over, at man har genfundet det gamle slogan Smilets By, der har vist sig mere langtidsholdbart end oversmarte engelske konstruktioner.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.