Anstrengt smil i Smilets By

Når 16.000 løbere søndag morgen begiver sig ud på Aarhus City Halvmaraton, er der tale om en af de store folkelige begivenheder, der er et sandt aktiv for Aarhus.

Som det vestdanske vækstcentrum skal Aarhus ikke alene selv skabe, men også formå at kunne tiltrække store og gerne internationale arrangementer, der kan bidrage til at befæste byens position i den internationale bevidsthed, som i disse år er større end nogensinde.

Byen har allerede et facetteret kultur- og idrætsliv med et væld af tilbud i alle smagsnuancer, og det vil kun blive endnu større, når kulturbyåret går i gang.

Hvor positive bidrag mangfoldigheden af arrangementer end er for Aarhus, afstedkommer de også udfordringer.

Aarhus City Halvmaraton er så indgribende, at Midttrafik har set sig nødsaget til at lade bybusserne stå stille i tidsrummet 9.30 til 12 søndag, hvad mange aarhusianere formentlig kan leve med, men for borgere med uopsættelige gøremål kan søndag formiddag udvikle sig til et logistisk mareridt, da Aarhus Nærbane er lukket i weekenderne på grund af elektrificering af strækningen mellem Odder og Grenaa.

Det er svært at se bort fra den kendsgerning, at netop byrådsmedlemmer har magten til at reducere de trafikale gener.

Udenbys bilister, der kommer til Aarhus og hverken er bekendt med Aarhus City Halvmaraton eller Northside Festival, vil af vanvare let kunne blive fanget i en trafikal situation, som de risikerer ikke at kunne slippe ud af, før den langsomste løber har passeret.

I mange af de tilfælde, hvor vitale dele af byen er spærret af i forbindelse med arrangementer, vil nogle af de berørte afsløre en tolerancetærskel af et uhensigtsmæsssigt tilsnit. Over for Århus Stiftstidende konstaterer Thomas Glud, eventchef hos Aarhus Motion, at mange af de 1.200 frivillige hjælpere, der er nødvendige for at kunne afvikle Aarhus City Halvmaraton, beretter om at være blevet overfuset af frustrerede trafikanter, og Aarhus Motion har i de senere år kunnet registrere, at der er sket en adfærdsændring, som bl.a. kan være affødt af, at Aarhus – størrelsen taget i betragtning – er den by i Skandinavien, hvor trafikanterne til daglig spilder mest tid på at holde i kø.

De frustrationer, der helt urimeligt går ud over de frivillige hjælpere, har fået byrådsmedlemmerne Hans Skou og Steen B. Andersen til at opfordre aarhusianerne til at »finde smilet frem i Smilets By!«

Initiativet fejler som sådan ikke noget, men det er svært at se bort fra den kendsgerning, at netop byrådsmedlemmer har magten til at reducere de trafikale gener.

Når en hovedfærdselsåre som f.eks. Oddervej/Strandvejen gentagne gange hvert år spærres af og sender tusinder af bilister ind gennem Højbjerg, er det stærkt indgribende, ligesom det er et problem, at bybusserne i morgen står stille i timevis.

Aarhus mangler ganske enkelt en masterplan, der på én gang sikrer, at byen kan være vært for flest mulige arrangementer med færrest mulige gener for borgerne.

I en by uden metro eller S-tog er det en udfordring, og det er netop, hvad byrådet er sat i verden for at løse på en sådan måde, at alle kan finde smilet frem i Smilets By.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.