Negerjagten på SMK

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Det forlyder, at Statens Museum for Kunst har hyret en gruppe konservatorer til at bringe museets samling af negermalerier i overensstemmelse med tidens gode tone.

Hudfarven skal bringes i overensstemmelse med nordeuropæisk standard, næsefløjene skal justeres, og hvad angår malerier af folk af sydøstasiatisk oprindelse, skal øjenene rettes op, den gullige farve korrigeres, og næserne skal forlænges.

»Vi må simpelthen udradere enhver påmindelse om, at der engang har været forskel på forskellige befolkningsgrupper,« udtaler museumsinspektøren og nævner i en sidebemærkning, at Det Kongelige Bibliotek bør fjerne ethvert værk, der kunne bringe mindelser om kolonitiden. Herunder enhver omtale af eller henvisning til De Vestindiske Øer.

Nå, spøg til side, virkeligheden er såmænd krampagtigt lattervækkende nok i sig selv.

Den rigtige version af historien er, at Statens Museum for Kunst har gjort en databasesøgning og fundet ud af, at ordet neger forekommer 13 gange, og hottentot én gang, i museets malerisamling. Den slags kan man ikke have, så man har ændret de farlige titler til noget, som i hvert fald for tiden betragtes som mere neutralt.

Idéen er adopteret fra Rijksmuseum i Amsterdam, som har gennemgået titlerne på 220.000 værker og ændret de 233.

Ærligt talt, hvor ender det?

Denne evige flugt fra korrekte entydige betegnelser og jagt på krøllede eufemismer er efterhånden ved at være enerverende.

Tegneseriefiguren Tintin er blevet lagt for had på grund af sin fremstilling af de brave indfødte i Congo. Pippi Langstrømpes far må ikke være negerkonge. Negerkys ikke må hedde negerkys, men skal hedder flødeboller, og fabrikken, som laver dem, må ikke hedde Sambo, men har taget navneforandring til Samba. Listen er lang og deprimerende og dybest set udtryk for kulturflugt og historieforfalskning. Det faktum, at de originale titler på kunstværkerne faktisk siger noget om den tid, som kunstværkerne blev skabt i, er et faktum, som erkendes af Statens Museum for Kunst, men de skal nedtones og i første omgang kun stå som sekundære titler, mener museets ledelse.

I denne vanvittige og efterhånden meget trættende diskussion er det en lise at lytte til direktøren for Aros, Erlend Høyersten.

Han siger til Politiken:

»Fjerner vi historien, kan vi ikke lære af historien. Det menneskesyn, som vi møder i kunstværkernes gamle titler og beskrivelser, kan sige noget om, hvor vi er i dag, og hvor langt vi har bevæget os. Det må aldrig blive sådan, at de historiske informationer bliver gemt i databaser, hvor kun forskere har adgang.«

Vel talt. Virkeligheden bliver ikke anderledes, fordi man excellerer i eufemismer og konstruerede begreber, der virker som bortforklaringer.