Midtbymåger

I et svagt øjeblik skulle man tro, at Alfred Hitchcock er i færd med en genindspilning af ”Fuglene” on location i Aarhus.

Imidlertid er det ikke dresserede fugle fra Hollywood, der tilsyneladende spreder skræk og rædsel i midtbyen, men derimod sølvmåger, som honorerer byrådsflertallets ambition om, at flest muligt skal bo og leve inden for Ringgaden.

Mågerne er dog ikke velkomne, men betegnes tværtimod som en plage, og derfor lægger Aarhus Kommune nu op til, at lokale jægere skal kunne melde sig til at deltage i endnu en veritabel mågemassakre.

Det er ganske tankevækkende, at alt imens Danmarks Naturfredningsforening forsøger at få Botanisk Have fredet, synes mågerne ikke at have nogen menneskelig ven i kystbyen Aarhus.

Man skulle ellers tro, at i en by med en så stor videnskabelig kapacitet som Aarhus ville nogrn tage den opgave på sig at forske i, hvorfor måger i så stort tal slår sig ned i byen.

Mågernes tilstedeværelse i midtbyen er et resultatet af menneskelige fejl.

Kan det skyldes, at mågernes naturlige yngleområder efterhånden er blevet overtaget af mennesker?

Kan den forcerede udbygning af Aarhus Ø have tvunget mågerne til at søge asyl i midtbyen?

Kan forklaringen være, at der i midtbyen henkastes så store mængder af fødeemner, at det for mågerne giver mening at ernære sig som bevingede skraldemænd?

Andre spørgsmål trænger sig på, men givet er det, at mågerne ikke vælger at slå sig ned så tæt op ad mennesker, medmindre de enten er blevet presset til det, eller fordi det simpelthen er blevet attraktivt.

Mange steder i byen er der opsat værn, som skal forhindre duer i at slå sig ned og beskadige bygningerne, men da duer ikke skriger, høres der ikke krav om at hidkalde jægere og lade dem skyde løs uagtet, at duerne for mange udgør en mindst lige så stor plage.

I bl.a. London kan man se skilte med teksten: »Duerne må ikke fodres. De er en pestilens og en sundhedsrisiko«.

Anderledes i Aarhus, hvor det er mågerne eller mere præcist sølvmågerne, der lægges for had, selv om der er tale om en af de mest almindelige mågearter her i landet. Sølvmågerne i midtbyen lader sig nu og da høre, men det samme gør sandt for dyden beboerne inden for Ringgaden, og når sidstnævnte nonchelant henkaster bakker med halvt fortærede pizzaer, burgere m.m. i gader og stræder, kan ingen fortænke de store måger i at blive tiltrukket. Mågernes tilstedeværelse i midtbyen er et resultatet af menneskelige fejl.

Jagt på skarver er som følge af EU’s direktiv om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder forbudt i Danmark, selv om skarvene, der i tidligere tider var kendt som ålekrager, sine steder udgør en alvorlig miljøbelastning.

Det er svært at frigøre sig fra den tanke, at mågerne ret beset ikke udgør en plage, men blot lider den tort ikke at have nogen venner blandt menneskene.

Måske bør sølvmågerne forklæde sig som skarver, da de i så fald ville få lov til at leve i fred – også i midtbyen.

.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.