Leder: Ingen billet

DER ER INGEN undskyldning for at snyde sig til at køre gratis med Aarhus Sporveje.

Det er uacceptabelt og udtryk for en egoistisk opførsel. Selv gratister indrømmer, at busser skal vedligeholdes og chauffører have løn, men alligevel overlader de uden at rødme regningen til de øvrige i bussen.

Antallet af blinde passagerer i Århus er højt. Enkelte snydere giver udtryk for, at de aktionerer i protest mod for høje billetpriser. Samtidig kalkulerer de med, at risikoen for at blive afsløret i en kontrol er minimal, og de har forlængst regnet ud, at udgiften til en kontrolafgift er langt billigere end hver gang at skulle købe billet.

Sporvejenes egne tal bekræfter, at man gennemsnitligt kan køre 62 gange uden at betale, før man risikerer at blive afsløret af kontrollørerne.

De blinde passagerer må kunne indse, at netop deres boykot af betalingen er med til at tvinge billetprisen i vejret, men det bekymrer dem åbenbart ikke. Hvert år går Midttrafik, der driver Århus Sporveje, glip af uacceptabelt mange millioner i indtægter.

Selv har Århus Sporveje en del af skylden for miseren. I forhold til netop Århus har trafikselskaber i store og små byer over hele verden slet ikke forstået det. I London eller København eller Randers skal man vise/købe billet for at komme med bussen. Alle betaler.

I Århus stiger passagerne ind bagi, og de skal end ikke betale eller vise gyldig billet for at slippe ud, som det var tilfældet, da den særlige Århus-model blev opfundet.

Århus Sporveje kører på tillid, og hvilken tillid. Hvis det fortsætter, vil denne tillid på et tidspunkt have kostet kommunen og skatteborgerne en milliard.

Det var også en mulighed at hæve kontrolafgiften, så det ikke betaler sig at køre sort. Det vil selskabet ikke, for dermed risikerer man at optrappe konfliktniveauet. Der er hvert år en række episoder, og dem vil man helst undgå.

Det er vældigt prisværdigt at tage et sådant hensyn til medarbejderne, men perspektivet er tankevækkende. Hvad med politifolk, der arresterer folk, dørmænd, der afviser stofmisbrugere, eller socialrådgivere, som nægter at udbetale bistand? Skal de også, når de træffer en afgørelse, vurdere, om det går an at fornærme personen, de er i kontakt med?

De kan ikke vælge busløsningen, der forhindrer konflikter for enhver pris, for den pris er åbenlyst for høj.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.