På kanten

Byens mest hemmelige museum er så afgjort et besøg værd. Men det har kun åbent tre timer hver uge. Til gengæld byder skønheden sig til døgnet rundt i museets nærhed.

Altså, faktisk var det slet ikke meningen, at jeg skulle så langt ud. Jeg skulle kun til nummer 14. Men herfra var der jo bare få øjeblikkes gang til den nye bydel, der bogstaveligt er vokset ret op af havet.

Så jeg fortsatte. Og lod mig kort efter igen betage af den kreativt frække arkitektur, der lægges for dagen her uden for den gamle lystbådehavn. Kåde, hvide huse med smilende vinkler og et nyt, glad ansigt over mod Mols på den anden side af vandet.

Lige her vokser byen, som vi kender den og elsker den, af sin tornerosesøvn. Lige her føjes nye, fjantede alen til de godkendte gamle. Lige her har byen fået sit mod tilbage. Og nogen er jo nødt til at være modige for at bygge det, der skiller sig ud fra den firkantede, grå beton eller de røde mursten.

Og efter at have sløjfet rundt i dette leende stykke byfornyelse og egentlig på vej tilbage til Sverigesgade 14, fanges mit blik af aktiviteter omkring den nye, afslappede ”Strandbaren Århus” - som i sit navn fastholder byens gamle stavefacon.

I det friske, hvide strandsand her er bl.a. indrettet baner til beachvolley. Solen lyser i sandet, og varmen gør flimmer ud af spillerne derhenne. En af dem - en ung kvinde - spiller strandbold iført sorte nylonstrømper og ikke så meget andet. Nu er det jo ikke, fordi jeg specielt er interesseret i sorte nylonstrømper om sommeren i sand og bagende solskin, men som skrevet står: Intet menneskeligt skal være dig fremmed!

Så jeg rykker lidt tættere på. Mageløst skue! Meget alternativt! Og siden strandbaren her ikke bare er det af navn, men også af gavn, køber jeg lidt efter en iskold Corona Extra med lime-måne og nyder de gyldne, mexicanske dråber henslængt i en omfavnende sækkestol på kanten af havet. Og iført en salighed over i en by at føle mig velkommen så tæt ved havet.

Der er også musik i højttalerne her. Og trådløst 4G-internet. I det hele taget en stemning som længere nede i Europa - eller hvor vi nu rejser hen for at hvile vore stivere, nordiske tankeformer. Og det er jo lidt svært (for mig) ikke at bemærke de smukke unge kvinder, der går rundt her på atletiske ben. Der var vel også mænd her - men det husker jeg her bagefter ikke så klart.

Tillykke Aarhus med denne nyskabelse ved foden af den nye bydel. For hvorfor ikke løfte lidt op i skørterne - siden lyse og lystelige sommersituationer trods alt er tilbagevendende - også på disse breddegrader?

Nå, jeg nåede da tilbage til byens mest hemmelige museum - inden for den sparsomme åbningstid, som hedder onsdage mellem klokken 13.00 og 16.00. Og så ville det vel være passende her at nævne museets navn? Godt så: Aarhus Søfarts Museum, Sverigesgade 14. Nydelig bygning, som bugner af spændende ting og sager for enhver, der har sejlet på havet - eller drømt om det.

Museet er en selvstændig forening dannet med udspring i Aarhus Søhistoriske Selskab. Museet blev stiftet 3. juni 2008 med støtte fra en lang række foreninger, virksomheder og private fra det maritime miljø omkring Aarhus Havn.

Lad mig råbe det ud her med store, opmærksomhedskrævende bogstaver: LÆG VEJEN FORBI DETTE LILLE, VIDUNDERLIGE MUSEUM! Det henvender sig til enhver, der kender vand som andet end noget, der kommer ud ad en vandhane! Museet fortjener under alle omstændigheder ikke at forblive en velbevaret hemmelighed!

Og så skal vi da lige forbi den gamle bydel, til Vestergade 58. En adresse, som i flere generationer har været forbundet med musik og dans, men hvor der nu i fem år i forhuset har været indrettet kunstgalleriet ”Galleri V58”.

Også på denne adresse er der som regel flere gode grunde til at stikke hovedet indenfor. Lige nu er det særligt to billedkunstnere, der påkalder sig opmærksomhed. Den ene er Elin Engelsen, der er nordmand, men har bosat sig i Silkeborg. Den anden er københavneren Daniel Goldenberg.

Mens den førstnævnte på store, lysende lærreder leger med naturalistiske personer ofte frigjort fra tyngdekraften og næsten altid i gang med en leg eller et tidsfordriv, der kalder på smilet, så er Goldenberg en supernaturalist, der hvad netop realisme angår leder tanken hen på f.eks. Thomas Kluge eller Niels Strøbek. Goldenbergs billedunivers - der ofte tager afsæt i velkendte københavnske bymotiver - har i længere tid kunne studeres i elektronisk gengivelse rundt på Facebooks utallige opslagstavler.

Men her er han nu i Vestergade med en række ægte lærreder. Og de er svære bare sådan lige at gå forbi. De er, hvad det angår, galleriets svar på galoperende pigeben i sorte nylonstrømper på varmt strandsand.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.