Udtjente betonklodser i midtbyen er lige nøjagtig så grimme, som de skal være

Terrorrisikoen er blevet tydelig i det aarhusianske gadebillede og bør ikke ødelægges af den gode smag.

Morten Nystrup, JP Aarhus-redaktør.

I dagene efter terrorangrebet på La Rambla i Barcelona fandt kommunen en bunke betonklodser og placerede dem flere af de mest befærdede steder i byen, blandt andet ved Strøget og Skolegade.

Det er Politiets Efterretningstjeneste, PET, der har bedt kommunen om at foretage såkaldte hastighedsdæmpende foranstaltninger i byen og tak for det. At kommunen efterfølgende har taget PET-forbindelsen lidt for alvorligt og forsøgt at nedtone terrorsammenhængen, er uforståeligt og må bero på et misforstået hensyn.

Betonklodserne er – at dømme ud fra tilstand og udseende – fundet bagerst på centrallageret. Kønne er de ikke, hvilket da også hurtigt blev det største samtaleemne om initiativet.

Med de salgsstativer og tilbudskasser, de forretningsdrivende hver dag plastrer Strøget til med i en grad, så Aarhus midtby mere ligner et kræmmermarked end en centrum af en storby, er risikoen for visuelt at spolere området yderligere minimal.

Men det er langt lettere at forholde sig til, at betonvragene indiskutabelt er pivgrimme end det faktum, at europæere og dermed også aarhusianere er truet af terror.

Det er vigtigt at holde fast i, at den enkeltes risiko for at blive direkte ramt af terror stadig er forsvindende lille. Spørger man statistikerne, siger de, at vi i højere grad burde frygte at ende vore dage som lynafledere, og det får heldigvis ikke folk til at flygte fra golfbanerne eller pakke paraplyerne sammen i regnvejr.

Naturligvis skal man ikke overdrive risikoen og frygten eller skræmme unødigt. Men man skal turde se virkeligheden i øjnene, og derfor passer klodserne helt perfekt ind i gadebilledet. For også terror er grimt.

I København og andre europæiske byer har man pakket terrorværn ind i lærketræ og skabt blomsterkasser, cykelstativer og bænke ud af nødvendigheden. Så kan man sidde der med sin alt for dyre cortado-kaffe og helt glemme, at der findes mørkemænd, der vil vores demokrati til livs. Lige indtil en Man-lastbil med en kaliber på 700 hestekræfter en dag giver én så kraftigt et skub i ryggen, at man ikke når at mærke det.

Så hellere blive konfronteret med virkeligheden på forhånd, som man gør, når man støder skinnebenet ind i midtbyens nye, skamferede øjebæ.

Naturligvis er det en umulig opgave at sikre hele byen, for hvis mørke kræfter vil os det ondt, så finder de en vej. Og hvor går grænsen for, hvor mange sikkerhedsforanstaltninger vi skal leve med. Skal renovationsarbejdere og fragtmænd låse lastbilerne, når de tømmer skraldespande eller afleverer varer i midtbyen, så lastbilerne ikke bliver stjålet, mens der afleveres varer til kontorer, butikker og restauranter? Skal det være helt umuligt at komme ind i handelsgaderne med en bil?

Man kan ikke gardere sig 100 pct., men i stedet for at brokke sig over de engang gule betonklodser i midtbyen og kræve øjeblikkelig forskønnelse, burde vi tale om, hvorfor vi lever i en så risikofyldt tid, og hvordan vi kommer terroren til livs, samt anerkende, at nogen har forsøgt at beskytte os og passe på os. Nogen, der har tænkt en tanke, kæret sig og forsøgt at imødegå en katastrofe.

Disse linjer er skrevet bag et meterhøjt hegn, der blot udgør et lille element at de sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter medarbejderne på Jyllands-Posten. Kønt er det ikke, men hver dag priser jeg mig lykkelig for, at det findes, og nogen har prioriteret det.

Hvis man fastholder, at betonklodserne i midtbyen er effektive, ville en gang maling pynte, men terrorrisikoen er så dødsensalvorlig, at vi ikke bør pakke den væk i feel good.

Terror er frygteligt, frygten er farlig, og beton er beton.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.