Hvad skal der ske med Aarhus efter 2017?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

De seneste par år har vi skullet lægge øre til mange sure mænd og deres holdninger i forbindelse med Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017. Først var det naturligvis spild af penge. Så var det varm luft. Senere sammenlignede man med tidligere kulturhovedstæder for at se, hvad de efterfølgende har kunnet bruge den fornemme titel til.

Nu, når projektet er skudt i gang, skal vi høre på dem, der ikke kan få øje på anden kultur end et par farvestrålende fodgængerfelter og speciallavede fliser i fortovene. Det er synd at være så blind for alt det, der sker i byen, men lad nu det ligge.

Faktum er, at Aarhus 2017 har været katalysator for mange af de projekter, der er sat i gang i byen i løbet af de seneste par år. For at give et par eksempler havde udviklingen af havnefronten nok ikke været så høj en prioritet, hvis ikke vi havde haft 2017 at arbejde hen imod, og jeg kan også have mine tvivl om, hvorvidt beslutningen om at bygge en letbane var blevet truffet, hvis ikke det havde været for Aarhus 2017.

Men nu når vi netop har hængt en stor del af byens udvikling op på 2017, er det også særligt vigtigt, at vi følger op om nogle måneder, når kalenderen pludselig siger 2018. Udviklingen skal fortsætte, og titlen som europæisk kulturhovedstad har givet Aarhus et momentum, som vi for alt i verden skal udnytte. Det gør vi bedst ved at tænke stort på byens vegne. Lad mig dele nogle af mine visioner for fremtiden.

Når jeg tænker på Aarhus efter 2017, ser jeg Aarhus Ø som Nordens Venedig, hvor Bernhardt Jensens Boulevard sender tankerne mod Champs-Élysées i Paris. Jeg ser pendanten til Torvehallerne i København eller Schlachtermarkt i Hamborg som et permanent marked på Ingerslevs Plads. Lad os skabe mulighed for parkering under torvet, så gør vi både livet nemmere for dem, der bor i området, og for alle dem, der besøger byen for at opleve de mange tilbud.

Jeg ser grønne områder, og selvom der stadig indgår masser af nye byggeprojekter specielt designet til, at man både kan bo, arbejde og leve der, ser jeg i mindst lige så høj grad unikke investeringer i livet og kulturen mellem husene. På det punkt er vi allerede rigtig godt på vej. Se bare, hvad der sker på Godsbanen og den planlagte grønne kile på Pier 4 på Aarhus Ø.

Lyder det tosset? Ja, måske, men det var der også nogle, der mente, da Rune Kilden og jeg for et par år siden fremlagde vores planer om at bygge boliger på en sumpet grund ved Aarhus Havn. I dag står vores første boligprojekt på havnen, Lighthouse, i en bydel, der slet ikke fandtes for et par år siden – en bydel, som er kendetegnet af liv, kreativitet og en lang række kulturelle tilbud.

Vi har et sandt madmekka i Aarhus Street Food og Central Food Market, museer i absolut verdensklasse, endda et prisbelønnet bibliotek med robotparkering. Aarhus er med medieomtale over hele kloden i bogstavelig forstand kommet på verdenskortet, og jeg synes, det er velfortjent. Det var der ikke mange, der havde troet for 10 år siden, da byen måske var mest kendt for Grauballemanden, kongefamiliens sommerresidens og – afhængigt af vindretningen – en meget karakteristisk lugt fra en oliefabrik.

De sure gamle mænd vil nok altid være der, og det skal de såmænd også have lov til, men helt ærligt, Aarhus. Vi har været rigtig gode til at tage ja-hatten på de seneste par år – og hold nu op, hvor den klæder os.