Sporten vender tilbage til JP Aarhus – hver dag

Sport, og især AGF, er så vigtig for Aarhus, at Jyllands-Posten opruster dækningen og således tilbyder sport i JP Aarhus hver dag. Det sker på samme tid, som AGF igen går ind til et ubehageligt forår mod en mandagskamp af nerver i Viborg.

Troels Henriksen, Jyllands-Postens sportsredaktør, skriver med indsigt, refleksion og skarpe meninger om sportens verden.

Rykker AGF ned? Jeg har i hele sæsonen været sikker på, at holdet var for godt til det. Da AaB vandt i søndags, blev jeg dog i tvivl.

Til pokalfinalen i Parken i København i maj var både det øvre- samt nedre tribuneafsnit på den langside, hvor FC Københavns mest klassiske fans plejer at stå fyldt med AGF-fans. Det var den lille endetribune i nationalstadionet også. De 5-10 gange jeg siden da har været i Parken, har jeg ikke kunnet vende blikket mod denne tribune uden at tænke på det syn, jeg så, da Morten Rasmussen udlignede til 1-1 i finalen mod FC København. Så dramatisk og næsten rørende var det, da mænd, kvinder og børn rodede rundt mellem hinanden i et ”det kan ikke passe”-øjeblik.

AGF ér vigtig for byen, uanset om bolden dribler med holdet eller den spænder ben som så ofte før, og derfor er AGF også af stor betydning for JP Aarhus. Jeg er af den grund både spændt og glad for at kunne meddele, at den daglige sportsdækning fra i dag vender tilbage i JP Aarhus. Det er min klare overbevisning, at mange af avisens aarhusianske læsere har savnet denne daglige dækning. Jeg har.

AGF vil være hovedfokus for sportsdækningen i JP Aarhus med Jesper Engmann som den faste medarbejder på Fredensvang. Trofaste læsere vil kende Engmann for sine velskrevne historier, der gjorde ham til Årets Fortæller i dansk sportsjournalistik i 2015. Han har dækket klubben fast siden 1990 og kender klubben indgående.

Jesper Engmann vil dække alle kampene samt fortælle om og analysere AGF. Mere konkret bliver det en opgave i den nærmeste tid at undersøge, hvorfor tingene endnu ikke går for holdet, som dens ledelse kræver og hvordan AGF håndterer dette.

Det begynder på mandag i Viborg i en næsten kriminelt spændende fodboldkamp. Viborg var i en årrække som et problembarn, AGF ikke kunne håndtere og altid tabte til, men lige nu mener jeg, at Viborg er Superligaens dårligste hold.

Problemet for AGF er, at det spiller lige op imod de bedste i Superligaen og taber til de dårligste. AGF har efter 14 måneder under Glen Riddersholm efterhånden opbygget et klart koncept, som spillerne fint modsvarer, men de mangler kvalitet i begge straffesparksfelter. Alle kampe bliver svære, og klubben straffes for sin manglende evne til at finde dygtige forsvarsspillere samt manglende lyst til at investere stort i en eller to spillere.

Manglende mentalt overskud gør spillerne usikre i afgørende situationer, og jeg tvivler på, at de kan holde trykket fra tre nedrykninger på 10 år væk fra banen i de kommende kampe. Det kan lyde fortænkt, men AGF er en nervøs klub. Det vil præge et forår, der igen bliver for spændende til AGF-tilhængere.

Rykker AGF ned? Jeg har i hele sæsonen været sikker på, at holdet var for godt til det. Da AaB vandt i søndags, blev jeg dog i tvivl. For det lignede noget, vi har set tre gange før siden 2006.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.