Basil og en kolos på lerfødder

Mandag

Samsø.

Den nye Samsørute er åbnet, og vor unge udsendte reporter fortæller glimrende fra den skønne tur til den bakkede og dalede ø.

Navnet ”M/F Issehoved” er der joket en del om, så ikke mere om det, og F’et bliver vist nok erstattet af et S, forlyder det.

Men projektet er på mange måder en fin lille historie, for den er blevet til på lokalt initiativ.

»Alle på Samsø er engageret i det her, som vi håber vil trække flere til Samsø,« lyder det fra en samsing på båden, og herfra skal der lyde et ja tak til at besøge den skønne ø.

Jeg kommer gerne til den skønne ø, og det bliver i festivalugen.

Hvis man altså kan finde et sted at sove.

Tirsdag

Service.

John Cleese har heldigvis ikke levet forgæves, og Fawlty Towers har tilsyneladende inspireret mangt og mange udi disciplinen ”Grotesk dårlig service”. I en restaurantanmeldelse fortæller anmelderen om et spisested, hvor ingen tager imod gæsterne, tjeneren ikke gider at kigge op fra sine papirer, når han taler med gæsterne, ingen gider at finde en stol til gæsterne, ingen giver gæsterne en tallerken, og ingen gider at komme med regningen.

Det lyder ret fantastisk, og det gode i det dårlige er jo, at vi får noget at grine af.

Så måske skulle vi dele alle de gode historier om den komisk dårlige service og indstifte en Fawlty Towers Award i Aarhus.

Hvem er byens bedste Basil?

Onsdag

Musik.

»Det er et vaskeægte scoop.«

Sådan lyder det fra kulturrådmanden til ansættelsen af en ny chef for symfoniorkesteret.

Årsagen er, at den nye mand på posten både kan spille violin, forstår ledelse, og så har han tilsyneladende det, som enhver kulturleder i høj grad har brug for i disse tider.

»Et unikt talent for innovation og udvikling,« som rådmanden siger det.

Her kunne man fristes til at lave en hvad-siger-rådmanden-egentlig?

»Vi har ikke penge nok til at drive orkestret, og der kommer ikke flere penge, så vi skal bruge en mand, der kan finde vand i Sahara og forvandle de hårde sten til brød, og ham har vi fundet. Tror vi nok.«

Men ”innovation” lyder jo bedre.

Torsdag

Mål.

Fodbold er et simpelt spil, man skal blot score flere mål end de andre.

I AGF er de på jagt efter nogle, der kan score mål, og statistikkerne viser, at man skal score mindst 40 mål i en sæson for at undgå nedrykning, fortæller avisen.

Så der skal indkøbes nye angribere til at supplere Duncan oppe foran, så der ryger noget mere læder i kassen.

Men hvis de spurgte mig, ville jeg anbefale noget andet.

For som ret ihærdig EM-kigger har jeg allerede fundet min favorit.

Normalt hader jeg destruktivt spil, men efter at have set Italien, er jeg blevet forsvarsfan.

Og mere specifikt fan af Juventus-stopperen Giorgio Chiellini, der ligner en blanding af Berlusconi, Godfather og en politimand fra Hirtshals.

Han stopper alt med alle midler, det er mesterklasse, og derfor vinder Italien EM.

Så AGF – køb Chiellini.

Fredag

Højhus.

Så var det der. Så var det væk. Og nu er det der igen.

Vartegnet, højhuset, ikonet.

Det handler om byens spids mod vandet – der ved Lighthouse, hvor der skulle have stået Danmarks højeste hus på 143 meter.

Men det blev for dyrt, fordi der er plastisk ler med stor elasticitet i undergrunden, som det hedder.

Nu prøver kommunen så igen, og denne gang er målet ”en bygning på mindst 110 meter”, som det hedder.

Og teknikrådmanden har store forhåbninger:

»Jeg håber på et fantastisk vartegn,« siger han, og det gør alle vi andre velsagtens også – bortset vel lige fra dem, der skal bo i skyggen af mastodonten.

Hvor højt højhuset bliver vides ikke endnu, for det koster vist nok en bondegård at bygge højt og to bondegårde at bygge rigtigt højt derude på grund af jordbundsforholdene.

Vi venter i spænding, og uanset udfaldet kan man vel allerede nu navngive ikonet:

Kolossen på lerfødder.