Olderock

Sommeren på spidsen om studenter, Mertesacker-ligaen, folkedyb, Bob, shawarma og verdensklasse.

Artiklens øverste billede
Illustration: Colourbox

Mandag

Stud.

Puster ud efter en weekend med studenterfester. De skønne studenter med smil under hatten, masser af problemer og masser af mod på livet. Dem, der åbner køleskabet, inden de siger hej, dem, der står en halv time under bruseren, dem med bumser og højt hår, de fulde, de forkælede, de bekymrede, de smartphonende, de facebookende fantaster. De ranglede, de trætte, de dorske, de hurtige, de smarte, de rastløse, de kloge.

Nyd sommeren, skønne studenter. Om lidt bliver det alvor.

Tirsdag

Bold.

Mens et særdeles underholdende VM baldrer løs på alle skærme, er der købt ind rent fodboldlokalt. En Laudrup junior skal nu optræde for de hvide, men er en lille tekniker mon den rette medicin i en række, hvor de store knoklere dominerer, funderer avisens GF-ekspert.

Mertesacker-ligaen, kunne man tilføje med henvisning til den 1,98 meter tyske forsvarstromle, men måske er en lille og vågen netop midlet mod en stor og tung.

Forude venter blandt andet opgør i metropoler som Hjørring, Skive og Roskilde, og alle omkring holdet lyder positive og optimistiske i øjeblikket, selv efter et 4-2-nederlag til Randers.

Nyd sommeren, I hvide. Den 27. juli bliver det alvor i Roskilde.

Onsdag

Olde.

Ugerne inden ferien slutter med en gammelparade af de større. Mick Jagger (70 år) og Rolling Stones indtager Roskilde, John Cleese (74 år) og Monty Python huserer i London, og i Aarhus er der besøg af Rod Stewart (69 år) og Bob Dylan (73 år).

Rutine er det nye sort, og på Cuba siger de også, at en musiker først er udlært som 70-årig – hvilket vi er en del, der gerne synger med på.

Rart at vide, at der godt kan være et liv før døden – og også helt frem til den.

Men som 73-årige Bob vrænger på en af sine perler:

»It’s not dark yet, but it’s getting there.«

Nyd Aarhus, Bob. Det kan være sidste tur.

Torsdag

Fest.

Rart at vide, at der efter sommeren venter to gode august-fester. Først den smukke i Skanderborg, som musikalsk ikke ligner det store sus for gammelnokker i år, men det bliver den jo nok alligevel. I slutningen af august kommer så festugen, hvor temaet i år er ”Same but different”, og den hat kan jo rumme det meste.

Blandt nyhederne vil være en omdannelse af Banegårdspladsen som – vist nok – bilfrit område, og så skal 50-års jubilæet fejres med et brag af de større.

Festugen er hvert år skydeskive for en debat om det folkelige kontra det kunstneriske.

Denne gang er festuge-Folmer i sjælden grad gået i bredden med en gratis åbningskoncert i Mindeparken med TV-2 og Thomas Helmig.

Hvorefter direktøren velsagtens får hug for at være for folkelig.

God sommer, Folmer. Vi ses som de samme på en anderledes måde.

Fredag

Turist.

Agter man sig ikke udenbys i sommerferien, kan man også være turist i egen by.

Comwell er lige åbnet med 240 nye værelser, Friheden har fede fredage, jazzen kigger ind på gader og stræder, og den grønne koncert er der også. Dertil selvfølgelig skov og strand.

Men uden mad og drikke...

Nap en pandekage på Creperiet, en sild på Pinden, en shawarma hos Koc Kebab i Åbyhøj eller en fisk hos Klassisk Fisk i Nørregade.

Og hvis det handler om et godt stykke mad – altså et rigtigt godt stykke mad, så er M.P. Bruunsgade 31 en idé. Nordisk Spisehus har lige skiftet sit vilde Michelin-tema fra New York/Paris til Tokyo/Barcelona, og hvis det er på højde med new yorkeren, er det verdensklasse. Men husk lige at tage penge med.

God sommer.

Vi ses.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.