Klaphat, isvinter og hortensiatyve

Ugen på spidsen om Beatles, Ritter Sport og Boxen.

Artiklens øverste billede
Ingen havde vel troet, at en hat med to arme og en snor kunne blive et hit. Arkivfoto: Mathias Christensen/Polfoto

Mandag

Klaphat.

Gode idéer er guld – hvis vi tror på dem, som en succesfuld iværksætter siger i avisen med et udmærket eksempel:

»Ingen havde vel troet, at en hat med to arme og en snor kunne blive et hit.«

Iværksætteren, der er dommer i en konkurrence, har prøvet det selv – at ingen troede på hendes idé.

I 1980’erne blev hun af erhvervsrådgivere frarådet at stifte et firma til den smykke-idé, hun gik og fiflede med. Det råd overhørte hun heldigvis, og Pilgrim eksporterer i dag smykker til kunder i 60 lande.

Historien er i fin stil med en af musikhistoriens bedste – den om Dick Rowe fra pladeselskabet Decca, der i 1962 takkede nej til at skrive pladekontrakt med fire gutter fra Liverpool.

Musikken huede ham ikke, hvorefter han tilføjede følgende til The Beatles’ manager Brian Epstein:

»Guitar groups are on their way out, Mr. Epstein.«

Klaphat.

Tirsdag

Godt.

Glimrende tip på bagsiden af avisen om den gastronomiske grillbar Olinico i Mejlgade, hvor man kan få tre retter fire-stjernet mad for en 120-kroneseddel.

Det er noget med kartoffelsuppe, moules frites og æblecrumble, og det skal prøves snarest muligt.

Hurtig levering, ingen snakkende tjenere, ingen dikkedarer, god mad.

Det lyder enkelt og skønt som en Ritter Sport-reklame.

Kvadratisk, praktisk, god.

Onsdag

Hortensiatyven.

Halv otte-kigget på TV2 Østjylland kan være en dramatisk oplevelse, og denne dag er ingen undtagelse.

Ukendte gerningsmænd har nedklippet fire hortensiabuske hos en villaejer i Tilst, forlyder det med alvorsfuld stemme.

»Først blev jeg lidt chokeret. Så blev jeg meget ked af det. Så blev jeg virkelig gal. Havde jeg bare fået fat i dem…,« skummer en kvindelig haveejer.

Her stopper dramaet ikke, for haveejere i Odder og Silkeborg har tidligere oplevet den samme gru.

»Jeg synes, det er meget uhyggeligt. At vi ikke kan have vore sager i fred i vores haver,« som en anden haveejer bemærker.

Creepy er det, og igen må man anråbe kredsens politimester og tilspørge ham, hvornår han har tænkt sig at gøre noget som helst.

Og sætte ressourcerne ind det rette sted frem for at genere alle vi stakkels bilister med bøderegn i bonusjagt.

Og til tyven: Hvis du får kig på min have, så giv den bare en ordentlig omgang med havesaksen.

Den trænger gevaldigt.

Torsdag

Is.

Mens den polske dybfryservind skærer livsglæden ud af os alle, kan man varme sig ved nutidens opfindsomme ungdom.

Børn- og unge-byrådet har foreslået gamlebyrådet at gentænke den skønne skøjtebane, som af sparehensyn er forsvundet fra vor by.

»Det er en god vinteraktivitet og netop om vinteren er mulighederne for fysisk udfoldelse små i Aarhus,« skriver de unge mennesker i deres forslag.

Det er godt set i kulden, men desværre har de gamle byrødder vist allerede syltet skøjtebanen ned i den dybfryser, der hedder budgetforhandlinger.

Jeg vil ellers vædde en sandkage på, at hvis byrødderne stikker de unge opgaven at lave en business-plan for projektet, vil de på no time kunne levere et regnestykke med kreative indtægter, som viser, at skøjtebanen kan laves for nul kroner.

Ungdommen længe leve.

Fredag

Mere dybfryser.

Lufthavnsdebatten og håndboldlandsholdet flyver lystigt videre, og en byrådspolitiker bemærker i avisen, at mega-showet i Boxen i Herning minder ham om Aarhus’ udtalte mangel på beslutsomhed.

»En multihal fik vi aldrig bygget, og Billund og Aalborg har for længst overhalet Aarhus Lufthavn indenom,« bemærker han med det tilhørende spørgsmål:

»Hvorfor skal vi altid deponere vores beslutningskraft hos andre?«

Men så får han tørt på.

For en rådmand fastslår, at han absolut er klar til at tage en beslutning om den lufthavn – når vi altså har fået en afgørelse om Kattegatbroen.

Så kom ikke her.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.