Når fodbold bliver svulstigt, forførende og guddommeligt

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Da jeg var dreng i Vejlby, og jeg sammen med min far så fodboldkampe, der var i særklasse og i en liga for sig, udbrød han ofte og til min store glæde: »Min sjæl, hvad vil du mere?«

På daværende tidspunkt var jeg ikke helt klar over, hvad han mente? Sjælen var dengang – selv for en præstesøn – stadig forholdsvis ukendt terræn.

Dog fangede jeg det meste af budskabet, eller udbruddet, om man vil.

Fangede, at når ordene lød, havde vi sammen set en kamp, der rakte udover Stoke mod Norwich, og hvor det, vi så, ikke kaldte på noget tidstypisk og enfoldigt, men meget mere på noget tidløst og elegant.

31’ Kevin Yakob 1-0

Som for eksempel da Danmark slog Italien 3-1 i Parken i 81. Eller da AGF slog Vejle med 5-2 på Grundlovsdag i 83. Og da vi slog England på Wembley samme år i september. Eller Sovjet-kampen i Parken i 85. Eller da AGF blev mestre i 86 mod Herfølge. Og ikke mindst da VIK på Tilst stadion en regnvåd oktober sikrede sig oprykning til serie 1 i 98.

Her rakte hverken et »fuckin luksus« eller »helt craaazzzyyy« sådan som min datter ofte kan udbryde, når hun en sjælden gang ser en fodboldkamp.

Nej, efter sådanne kampe kiggede han på mig og med sin på engang både kirkelige og faderlige stemme udbrød: »Min sjæl, hvad vil du mere?«

Da så jeg og forstod, at det vi var vidne til, var udover det sædvanlige, og at jeg i mit drengede fodboldsind følte mig både lille og lykkelig nok.

At der samtidigt i udsagnet også var noget spørgende, betød ikke, at min far forventede et svar fra mig. Tværtimod. Jeg skulle bare tage imod og lytte, hvilket jo faktisk står lidt i kontrast til i dag, hvor GF-fans både privat og på stadion spørger hinanden »Kom så, De hva’?« Og hvor der som alle ved altid svares: »Kom så, De Hviiiiiiee.«

57’ Kevin Yakob 2-1

Forleden da AGF slog Viborg 5-2 – bemærk, med de samme cifre som i 83 mod Vejle - i en af de bedste kampe overhovedet i Vejlby, tænkte jeg, at lige netop her, ville min far have kunnet se glæden i mine i øjne og i samme ombæring set på mig, prikket mig i siden og sagt »Min sjæl, hvad vil du mere?«

For hold nu da lige kæft en kamp.

På tolv minutter oplevede vi, der var til stede, det ene drømmemål efter det andet, og tidstypiske udbrud som »Nøj, hvor pissefedt« eller »Fuck, en vild sejr« rakte slet, slet ikke denne aften.

Vi skulle med andre ord op på den store klinge, for lige den aften var der behov for noget tidløst og ikke tidstypisk – og jeg manglede pludselig min søn, så jeg kunne se ham i hans begejstrede øjne og stille udbryde: »Min sjæl, hvad vil du mere?«

60’ K. Arnstad 3-1

Men han var ikke med mig mod Viborg. I stedet var han med sin kæreste afsted for at høre Laufey i Royal Arena. Og meget godt kan man sikkert sige om Laufey, men rock’n’roll eller Vejlby, det er hun sgu ikke. Det er hans kæreste til gengæld, så det går nok alligevel.

Men til hvem kunne jeg så henvende mig, der på tribunen i Vejlby, når nu for fanden det vi lige havde set, var så stort? Kunne jeg finde nogen, som jeg kunne begejstres med? Og ville de tilmed kunne forstå min glæde, hvis den blev afleveret i form af et »Min sjæl, hvad vil du mere?«

Næppe.

Jeg ville nok snarere blive betragtet som lidt bims, hvis det var udtryksformen. Meget kan man sige om Vejlby Stadion og de besøgende, men sådan ligefrem andægtige og hengivne vendinger om Gud og sjæl er ikke ligefrem det gængse tribunesprog.

64’ K. Arnstad 4-1

Det er det til gengæld i kirken, og altså også hos min gamle far, så ham kunne jeg passende gå forbi og betale lidt tilbage, om man så må sige.

Klokken var dog ved at være mange. Det var sent, og da jeg ankom, var lyset slukket. Han sov nok ikke endnu, men sene besøg og bank på døren skal man være varsomme med hos min far og dermed forsvandt også min sidste mulighed for at aflevere et »Min sjæl, hvad vil du mere?« på denne vidunderlige fodbolddag.

For god ordens skyld, skal det siges, at min far ikke er ophavsmand til udtrykket, trods hans ellers formidable tag om både ord og tale. I stedet skal vi et godt stykke tilbage i tiden, og så langt tilbage, at fodbold ikke var i nærheden af at være opfundet, og til en tid, hvor Gud - og ikke De Hviie - var menneskets vigtigste referencepunkt.

Her tilbage i barokken levede Thomas Kingo, som – udover præst – også var digter og sangskriver, og vel hvad man kunne betegne som datidens Thomas Helmig for han kunne, nøjagtigt som sin navnebror, sætte svulstige og højstemte ord og vendinger sammen. Dette gjaldt også for morgensalmen ”Nu rinder solen op” fra 1674, som er salmen hvori »Min sjæl, hvad vil du mere?« findes.

Thomas Kingo er der næppe mange vejlbyere eller AGF’ere, der kender. Og fred være med det, for salmen er også noget af en prøvelse at synge. Alligevel, og uden at der skal gå hverken studiekreds eller bibeltime i dagens klumme, så skal læseren kende strofen, hvor fra udtrykket stammer:

Du bedst min tarv og trang, o Herre, kender, tilmed er lykkens gang i dine hænder, og hvad mig tjener bedst i hver en måde, du det tilforne ser. Min sjæl, hvad vil du mer? Lad Gud kun råde!

Og man skal – undskyld udtrykket – stå tidligt op for at fange budskabet, men hvis man tænker, det handler om et godt gammeldags og lykkeligt forhold mellem mennesket og Gud, og at man bare skal lade Ham styre biksen og vise vejen, så er man nok ikke helt på afveje.

En direkte sammenhæng mellem salmen og AGFs nuværende situation, placering eller tilstand er nok en tilsnigelse og måske at trække den for langt. Men man kan i hvert fald konstatere, at det – som i barokken – både var svulstigt, forførende og guddommeligt, da vi så De Hviie gennembanke Viborg.

70’ Gift Links 5-2

I morgen er det – udover kampdag selvfølgelig – også Mariæ Bebudelsesdag. I ved, den dag hvor englen over alle engle, Gabriel, kom forbi Josef og Maria, og afleverede den glædelige, men nok også noget overraskende besked om at Maria ”… skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus”. Det skete så – som vi alle ved – ni måneder senere i Betlehem.

Det fejrer og markerer man selvfølgelig i kirken, og i samme forbindelse synger man ”Nu kom der bud fra englekor” – også skrevet af Kingo.

Den salme er noget mere farbar i sin form og indhold end ”Nu rinder solen op”, og skulle man ha’ lyst til at synge med, så ved jeg, at man søndag klokken 10.00 til gudstjenesten i Vejlby Kirke kan stemme i sammen med kordegnen, og tilmed tage næsten lige så meget med sig, som når AGF spiller på stadion.

Men også kun næsten.

For i morgen på stadion har vi vores helt eget englekor, sågar med helt egen salmesang, og som vil få samtlige 11 startende til at hakke hårdt til Brøndby og manifestere De Hviies position som éeter i ligaen.

– min sjæl, hvad vil du mere?

KSDH!