Folkeskolen er blevet ’hot topic’ i valgkampen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

»Ida – hun har bare ’the vibes’«, sagde eleven om den lærer, hun synes er bedst. »Hun ser mig, og hun kender alle vores navne.«

Ovenstående udsagn sprang frem forleden på en regnfuld dag i marts, da jeg var så heldig at være med til et interview med en række elever i den danske folkeskole. Ida er et opdigtet navn, men hun lyder som en lærer, der har den form for autoritet, som man tilskydes af andre. Altså den autoritet, man ikke desperat prøver at sætte igennem, men den stille, rolige og myndige, tillidsvækkende autoritet. Eleverne var enstemmigt glade for deres lærere, og jeg fik næsten lyst til, at alle med interesse for skolen kunne lytte med. De gode fortællinger om folkeskolen findes. Det hele er ikke i stykker, og der er meget godt at bygge videre på.

Vi kender alle sammen lærere, som vi ville ønske, at alle elever møder. Vi kender måske også det modsatte, men i denne valgkamp må man sige, at folkeskolen er kommet ind på den varme stol i valgkampen. Der synes at være en nærmest forbløffende konsensus om, at vi har brug for investering i skolen, og at vi har brug for dygtige lærere. Endelig tænker jeg.

For hvad er det egentlig, der virker i skolen, så eleverne lærer noget og trives? Det kan vi nok kappes om i en akademisk strid, og det skal vi også, men der synes at være ting, der går igen, når man lægger ørerne til væggene i den skole, vi har i øjeblikket.

Hvis jeg må tillade mig at opsummere, så er det følgende. Kaos, larm og uro må afløses af ro og nærvær med plads til at lære noget og med plads til de pauser, man kan have brug for som elev. Vi skal få flere af de dygtige lærere til at have lyst til at blive i skolen. Vi skal skabe plads til undervisning, som lærerne har forberedt godt, og som giver plads til fordybelse i fagene for eleverne. Vi har også brug for at udvikle en mere praktisk skole med plads til fag, hvor man kan bruge sin virkelyst og fantasi.

En ung, klog dreng på 9 år satte forleden den 14. marts i Politiken streg under det vigtigste i skolen.

Han sagde: »Det vigtigste for mig, når jeg er i skole, er at lære noget, og at man kan få hjælp, når man har brug for det, og så synes jeg, at vi skal have flere kreative fag. Man bruger sin fantasi, og fantasien hjælper hjernen til at få ro, og så bliver man klogere. Det er også vigtigt for mig at have gode venner, og det er altså nemmere at finde, hvis man er over 20 elever.«

Jeg tror, at drengen har nogle gode lærere. Han er i hvert fald klog på skole. Vi kan sagtens diskutere antallet af elever i hver klasse, men det vigtigste må være at finde en vej, hvor ressourcerne kan gå til at gøre den almindelige undervisning og hverdag i skolen bedre. Derfor kunne man også håbe, at politikere vil holde igen med alle de mærkesager, som de synes er vigtigst. Jeg nævner i flæng fra de sociale medier i den aktuelle valgkamp: Indførelse af skolehunde, byggelegepladser, opgør med inklusionstankegangen, niveaudeling og fast pensum og meget, meget mere. Gaveboden er stor, men det koster ofte at kunne implementere velmenende ting, som ikke allerede er en del af skolernes planer for deres fremtid. Derfor kan mindre gøre det, og til gengæld kan man håbe på mere fokus på den stabilitet og ro, som kan være forudsætningen for, at skolerne kan lykkes med at lære eleverne noget og indfri de ambitioner, vi har for en skole, der skaber borgere, der har mod, forstand og vilje til at indgå i et samfund med frihed og folkestyre.

Jeg tror på, at der er et tidehverv for folkeskolen. Det kan godt lykkes, og der er så meget at bygge på. Endnu.