Inden valget: Vil det næste byråd prioritere effektiv og god ledelse og styring af projekter og ressourcer?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Valgkampen er i gang, og kommunalvalget er nært forestående også i Aarhus Kommune.

Det går jo sådan set strålende, vi bliver flere og flere borgere pt.

Cirka 370.000. Borgernes indkomster er og har længe været opadgående, og dermed er kommunens skattegrundlag ret solidt. Boligmarked og især priser er stigende. Trods nedgang efter starten af Ukrainekrigen er byggeriet i gang igen i kommunen, også selv om udbuddet ikke kan følge med på for eksempel på parcelhusområdet i kommunen. Manglende udbud presser priserne endnu mere opad på boligmarkedet.

I virksomheder og samfundet taler vi om det udvidede bæredygtighedsbegreb ESG, og i mange virksomheder har man i lang tid arbejdet strategisk og regnskabsmæssigt med at såvel virksomhedens påvirkning af miljø, virksomhedens sociale ansvar og ”good governance”, som tre områder, der alle skal inddrages i vurderingen af en virksomheds bæredygtighed og samfundsansvar.

”Good governance” kan beskrives som en effektiv, resultatorienteret, transparent og ansvarlig ledelse af den offentlige forvaltning og de ressourcer, som man anvender i alle sammenhænge.

Lad os lige stoppe op en gang her. Der er helt sikkert meget, som er gennemført i Aarhus Kommune på den måde, men denne valgperiodes dårlige sager betyder, at man med god grund som borger kan være noget bekymret for, om politikerne i næste valgperiode ikke ønsker og/eller er fløjtende ligeglade med om de i fællesskab med forvaltningen leverer en effektiv, bæredygtig og transparent ledelse og styring af de kommunale opgaver og projekter i fremtiden.

De historiske spor fra denne valgperiode skræmmer en hel del. Man har på fornemmelsen, at der ikke er nogen, som vil tage ansvaret for utallige overskridelser af budgetter, manglende lydhørhed og måske manglende kompetencer og faglighed i embedsværket.

For det første var havneudvidelsen præget af et meget uskønt demokratisk forløb, og den blev skudt ned på grund af Planankenævnet den 28. maj 2024, der ophævede den vedtagne lokalplan, som var en forudsætning for havneudvidelsen. Begrundelsen var, at forslaget til havneudvidelse mv. var udtryk for direkte inkompetence i forhold til bl.a. miljølovgivningen.

Siden 2017 var der på det tidspunkt brugt minimum 400 mio. kroner og masser af skønne spildte kræfter blandt politikere især en ivrig tidligere borgmester. Det var så pinligt, at byrådet efterfølgende skrinlagde havneudvidelsen.

Et andet meget uskønt projekt er udvidelsen af stadion med valg af et arkitektfirma, som notorisk er kendt for store overskridelser på alle de projekter, som de har været involveret i verden over. Budgettet var oprindeligt på små 700 millioner kroner december 2023, og nu landet foreløbigt på næsten en milliard kroner til ”Skovens Arena”. De fleste overskridelser har kommunen finansieret. Hvor blev den stramme projektledelse og styring af?

Det tredje eksempel er Aarhus Lufthavn, som aarhusianske politikere gennem tiden aldrig har kunnet blive enige med sig selv, om de kunne lide eller ej. De har ikke villet prioritere lufthavnen nok til at flytte den et bedre sted hen eller blot sørge for en hurtig kollektiv forbindelse til lufthavnen. Men politikere har også med den tidligere borgmester ved roret alligevel blevet ved med at hælde en stor mængde skattekroner i lufthavnen og til sidst låne lufthavnen penge og udskyde tilbagebetaling af lån og renter.

Senest er EU-kommissionen gået ind i sagen, om lovligheden af den kommunale støtte til lufthavnen.

Det amerikansk ejede Fairchild Danmark A/S med såvel internationale som lokale investorer er i gang med forhandlinger om opkøb, men de venter vel til at prisen er så langt nede, at byens borgere kan vinke farvel til alle de kommunale kroner, der gennem tiden er bevilget til lufthavnen.

Hver gang er der i førnævnte sager gjort mere eller mindre halvhjertede forsøg på at finde ud af, hvor skylden og ansvaret kan og skal placeres på henholdsvis politikere og embedsmænd.

Desværre går skylden og ansvaret for dårlig projektledelse og inkompetence herreløst rundt i kommunen uden at finde et sted at placere sig.

I Aarhus har vi magistratstyre, og i alle de nævnte projekter er typisk minimum to magistrater involveret ofte med Borgmesterens Afdeling som den drivende kraft i processen. Denne ansvarsdeling mellem de faglige magistrater og borgmesterens afdeling betyder åbenbart, at ingen rigtig har styr på projekt, styring og effektiv ledelse af økonomi og ressourcer.

Kommunens styreform medfører stort set altid det resultat, at alle og ingen involverede har ansvaret for de dårlige sager, da man altid kan hævde, at mange er indblandet eller har blandet sig i processen.

Det kan slet ikke betegnes som ”good governance” af kommunen og ikke borgernes midler og tillid.