Politikerne har godkendt rigtig meget nyt byggeri uden helt at være klar over konsekvenserne

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Den folkelige modstand mod evig vækst og aktiviteter i byen har ulmet og er kommet til udtryk i flere aktioner mod nybyggeri, havneudvidelse og mod det, som mange borgere anser for nybyggerier, som ikke tilfører byen noget positivt.

Magthaverne i Aarhus har været længe om at opdage den store og voksende folkelige modstand mod at tillade store etagebyggerier på må og få rundtom i byen.

Aarhus har fået vokseværk, og nye boligblokke er opført i den gamle bymidte imellem de ældre bygninger og i nye kvarterer. De seneste fem år er sket en markant vækst i antallet af nye etageboliger, som er langt større end den, vi så i nullerne.

Byggeri og tilladelser tager tid, og desværre har politikerne nået at godkende rigtig meget nyt byggeri uden helt at være klar over konsekvenserne for byens udseende, byliv og borgernes glæde over den by, de bor i.

Senest et tårn på 24 etager svarende til 100 meter i højden på Frederiks Plads, og politikere har efterfølgende udtalt, at de ikke helt vidste, hvor højt og dominerende tårnet ville blive.

Det startede i sin tid med Prismet, som stadig på ingen måde er en strålende diamant i bybilledet. Et aktuelt eksempel er La Tour Tower på Randersvej ved siden af vandtårnet, som grangivelig fremstår som en dårlig Aarhus-historie i landskabet.

Det nye grå kassebyggeri ved Europa Plads ser kedeligt og kønsløst ud, men måske har jeg overset noget. Vi driver virksomhed fra promenadehuset på Aarhus Ø, og nogle byggerier på øen er faktisk reel nytænkning og smuk arkitektur, som man nyder at se på. Andre dele er meget tæt bebyggede, at det opleves klaustrofobisk at opholde sig mellem bygningerne.

Der må jeg konstatere, at der i byen har været mere fokus på vækst og penge end på en forskønnelse af byen.

I forbindelse med et studiebesøg i Paris var vi så heldige at få love til at besigtige en ny bydel på 54 hektarer beliggende på en grund i 17. arrondissement, som oprindeligt var reserveret til De Olympiske Lege i 2012. Vi fik en rundvisning af journalist Louise Sandager, som har været bosiddende i Paris og omegn siden 1997.

Bydelen blev fra starten anlagt med en park på 10,5 hektar i midten af området. Park Clichy Batignolles Martin Luther King er præget af natur og bæredygtighed og bevidst tilbud til alle aldersgrupper med mange forskellige formål i parken. Landskabsarkitekten Jaqueline Osty har tegnet og skabt parken ud fra temaer som årstider, sport og vand.

Fra et centralt beliggende udsigtstårn kan man nyde parken og bydelens etagebyggerier ovenfra. I parkens udkant er der bevidst etableret 10 ind- og udgange til såvel den gamle del af 17. arrondissement som til de nye byggerier.

Det grønne hjerte som centrum giver en helt særlig sammenhæng og mulighed for de uformelle møder på skaterbanen, i udsigtstårnet og mange andre steder for bydelens beboere.

Rundt om parken har arkitekterne fået lov til at lege med mange forskellige etagebyggerier til såvel private som almene boliger og erhverv i form af et nyopført Palais de Justice . Det har med parken som områdets grønne lunge givet en lang række forskellige etagebyggerier med hvert sit arkitektoniske særpræg.

Samtidigt var dokumenteret bæredygtighed i materialer og fremtidens forbrug af ressourcer et ufravigeligt krav fra bystyret.

Som tidligere beboer i Paris kunne jeg konstatere, at der de seneste 10 år virkelig er sket et markant løft og synliggørelse af talrige små grønne oaser, parker og byhaver, som byens borgere kan anvende som nyttehave, til bevægelse og til at mindes de deporterede jøder fra Anden Verdenskrig. Ikke mindst til leg til de små borgere i byen, og jeg blev en smule stolt over de mange legestativer fra det danske firma Kompan.

Cyklen er overalt og er byens nye ikon, og jeg kan oplyse, at de kører mindst lige så råddent som her i byen.

Jeg plæderer ikke for, at vi bevidstløst kopierer andre byers byggerier og planlægning, men det er vigtigt at tænke sig om, holde fast i en regulering og planlægning som tilgodeser den smukke arkitektur og de smukke historiske linjer samt et attraktivt bymiljø, hvor mennesker kan lide at være og mødes, fordi det opleves rart at være der.

2020’ernes Aarhus bør være præget af strengere politiske krav til arkitektur, bæredygtighed i bred forstand og det omgivende miljø for de mennesker, som bor og færdes i byen.