Jeg har aldrig for travlt til at hjælpe med at få en minister op i gear

Når mennesker blæser på det røde lys, skal der gribes ind, og jeg har bedt justitsministeren om en redegørelse for, hvorfor vi stadig ikke har fået sat kameraer op i krydset mellem Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej – det såkaldte dødskryds.

Det er travle dage på Christiansborg. Så travlt at jeg kun sjældent har tid til, at fortælle hvad jeg egentligt laver. Derfor er denne klumme en kærkommen anledning, for jeg får sommetider det indtryk, at nogen tror, det er dem der mest aktive på f.eks. Facebook, der også laver mest politik… 

På det seneste har jeg særligt brugt meget energi på at holde den meget lidt grønne regering i ørene, når de svigter den grønne omstilling og forringer vores virksomheders vilkår. 

Der er behov for at afskrække dem, der ikke forstår, at de skal træde på bremsen i stedet for speederen. 

Mona Juul, medlem af Folketinget, Det Konservative Folkeparti


 

Her tænker jeg ikke mindst på åben-dør-ordningen, som giver energiselskaber nem adgang til at opstille havvindmøller i Danmark, men som ud af det blå blev lukket med et brag. Det er et hårdt slag for den grønne omstilling, og det duer bare ikke. 

Det er en sag, som jeg føler stærkt for, både som klima, energi- og forsyningsordfører, men dælme også som erhvervsordfører. For hvordan skal vi dog i fremtiden sikre nødvendige private investeringer i den grønne omstilling, når de igen og igen oplever benspænd. Det er i hvert fald ikke på den her måde, vi sikre billig grøn energi. 

 

Jeg har i sidste uge også haft travlt med vores uddannelsesudspil. Her er vi kommet med et modspil til regeringen, som vil gøre op mod halvdelen af pladserne på vores kandidatuddannelser til etårige kandidatuddannelser. Det er et kæmpe eksperiment at kaste de studerende ud i. 

Vi har i den grad forsøgt at mane til fornuft og derfor foreslået en forsøgsordning på blot 5 pct. af de studerende. For vi skal på ingen måde gamble med vores uddannelsessystem. Slet ikke, når ingen kender konsekvenserne. 

Vi gå i vores forslag mere forsigtigt til værks. Hvis erfaringerne fra den forsøgsordning, vi foreslår, er gode, kan vi rulle det mere ud. Hvis ikke, kan vi rulle det tilbage. Det er sund fornuft og ansvarligt. 

 

Selvom jeg har mest travlt med de store landspolitiske sager, så følger jeg også godt med i de lokale udfordringer. Oftest lader jeg selvfølgelig de lokalt valgte politikere tage affære. Det må være sådan vi fordeler arbejdet mellem os.

Men ind imellem er der sager, hvor jeg forhåbentligt kan hjælpe – og hvor jeg helt ærligt heller ikke kan lade være med at prøve. 

 

Senest har jeg bedt justitsministeren om en redegørelse for, hvorfor vi stadig ikke har fået sat kameraer op i krydset mellem Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej – det såkaldte dødskryds som indtil videre har kostet to unge kvinder livet. Begge gange er ulykkerne forårsaget af bilister, der kørte over for rødt. Derudover har jeg afkrævet svar på, hvornår og hvordan politiet vil sikre trafiksikkerheden i krydset. 

Desværre viser det sig også nu, at problemets omfang er endnu større, end de fleste vist har troet. En måling fra Miljø og Teknik har netop vist, at hele 3.436 gange kørte bilister over for rødt i dødskrydset i de første 21 dage af marts. Helt ærligt. Hvad f… tænker folk dog på!

 

Med så mange vanvidsbilister er det virkelige spørgsmål jo så, hvornår vi vil opleve den næste tragedie. Når så mange mennesker blæser på det røde lys, skal der gribes ind. Nu. Der er behov for at afskrække dem, der ikke forstår, at de skal træde på bremsen i stedet for speederen. 

Derfor må løsningerne ikke forhales. Kameraerne skal op. Og indtil de er det, skal der findes anden løsning. For vi skal alle kunne færdes sikkert i vores by. 

Er der virkelig nogen der er uenige heri? Nej vel?! Nu må justitsministeren simpelthen komme op i gear! 

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.