Byg én gang, byg rigtigt

Ni bygningsværker på Aarhus Universitet er blevet fredet sammen med Universitetsparken og Vennelystparken. Der kan være uenighed om midlet, men målet kan man ikke udsætte noget på.

Artiklens øverste billede
Bylinefoto af medarbejder på Jyllands-Posten. På foto ses Jacob Haislund Rasmussen.

Et af de syn, der har gjort størst indtryk på mig gennem de seneste år i Aarhus, så jeg om formiddagen den 30. januar 2022. 

Det var en kølig og rolig søndag på ringgaden, men noget var ikke, som det burde være. Ved foden af Bogtårnet på Aarhus Universitet lå bunker af grønne blade og brune rodnet. Stormen Malik havde sat sit voldsomme aftryk på et af de mest ikoniske stykker af Aarhus, jeg kan komme i tanker om.

Den enorme efeu, som gennem årtier har prydet de gule mursten, var flået af tårnet, der stod nøgent tilbage. Det var et voldsomt syn, og hver gang jeg passerer det bare tårn, bliver jeg mindet om naturens kraft og ubarmhjertighed. Og om hvor længe det tager at genskabe den beklædning, som er så karakteristisk for universitetet.

Aarhus Universitets bygningsværker og parker er et vartegn med ganske få ligeværdige i byen. Nu er Bogtårnet og otte andre bygningsværker fredet af Slots- og Kulturstyrelsen, og det samme er Universitetsparken og Vennelystparken. Jeg har ikke selv studeret der, men dog haft glæde af Det Kgl. Biblioteks samling, læsesalen, parken udenfor og de indtryk, en gåtur der efterlader.

Aarhus Universitet har talt imod fredningen i sit 36 sider lange høringssvar og processen igennem foreslået mindre indgribende kompromiser. Universitetets direktør, Kristian Thorn, konstaterer over for JP Aarhus, at »de muligheder, vi havde for videreudvikling af universitetet, er begrænset«. Hvad skal man eksempelvis gøre, hvis man vil etablere sportsfaciliteter i de nu fredede parker eller en ny flugtvej i en af de nu fredede bygninger?

Et af universitetets argumenter for at fortsætte som hidtil lyder, at der findes en vis empiri for, at der bliver passet godt på bygningerne og C. F. Møllers værk i forvejen.

»Aarhus Universitet er i dag sikret af den bevarende lokalplan nr. 376. Universitetet har i øvrigt gennem alle årene vedligeholdt og udviklet bygningerne i tråd med de oprindelige intentioner, herunder i samarbejde med Aarhus Kommune og Bygningsstyrelsen,« som universitetet skriver i sit høringssvar.

Det kan være svært at tale imod. Gudskelov. Uanset hvad må Aarhus Universitet nu med direktørens ord tage Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse om fredning til efterretning og så beslutte, om man vil klage. 

Men i en tid, hvor debatten om fortætning og bebyggelse af Aarhus kan sætte dagsordenen for et kommunalvalg, som vi så det i 2021, og udvidelsen af Aarhus Havn har mobiliseret massiv modstand, er det i hvert fald fint at minde og forvisse de allermest forstemte aarhusianere om, at noget af vores by ikke står til at forandre.

Ja ja, det ville Malik helt sikkert være ligeglad med, hvis han fandt på at vende tilbage i morgen. Ganske som det stod klart den søndag formiddag i 2022. Man kan ikke frede sig ud af naturens vold. Men et klart signal er sendt: Aarhus Universitet står og består. Det har Slots- og Kulturstyrelsen nu været med til at sætte en tyk streg under.

»Slots- og Kulturstyrelsen finder, at Aarhus Universitet er et hovedværk af international klasse,« lyder begrundelsens afsluttende bemærkning.

Der kan være uenighed om fredning som midlet, men målet og budskabet synes uomtvisteligt: Aarhus Universitet fortjener at blive holdt i hævd for bestandig. Som et ikon i Aarhus, som dansk kulturarv. Og som et vidnesbyrd om, hvad originalitet, arkitektur i topklasse, byggeteknisk dygtighed og kvalitetsmaterialer har at tilbyde.

Køb én gang, køb rigtigt har jeg engang hørt nogen sige om boligmarkedet. 

Med Aarhus Universitet som forbillede kunne man tilføje: Byg én gang, byg rigtigt.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.