Engang handlede udvidelsen af Aarhus Havn om vækst – men nu er fokus flyttet
Et flertal i Aarhus Byråd er blevet enig om at lade Aarhus Havn vokse. Først og fremmest som »et led i den grønne omstilling«, må man forstå.
Har den langvarige proces med høringsfase, borgermøder, borgerpanel og heftig debat om udvidelsen af Aarhus Havn flyttet noget som helst? Det er der tydeligvis delte meninger om afhængig af, hvem man spørger.
Onsdag blev S, V, K og SF enige om en politisk aftale om at udvide Aarhus Havn i tre etaper. Men den polariserede debat om projektet lever videre i bedste velgående.
Ingen kan påstå ikke at have fået mulighed for taletid i processen omkring havneudvidelsen. Men oplevelser af, at sådan taletid ingen effekt har haft, består. Bl.a. hos Svend Erik Kristensen, formand for Beskyt Aarhusbugten, der gennem hele processen har været kritisk over for havneudvidelsen. Høringssvar i stakkevis er blevet ignoreret, og »der er jo ikke flyttet et komma,« mener han.
Partierne bag den politiske aftale – og ikke mindst borgmester og havneformand Jacob Bundsgaard (S) – ser noget anderledes på den sag. Spørger man borgmesteren, er udvidelsen »begrænset«, og »den omfattende borgerinddragelse, borgerpanel og de mange borgersvar har virkelig bidraget til at give et stærkere beslutningsgrundlag – det har flyttet noget«.
Uanset hvad er der i hvert fald én ting, der har flyttet sig: retorikken. Se bare på den politiske aftale Marselisborg-Mols-modellen, som blev offentliggjort onsdag aften.
»Aftale om en CO2-neutral udvidelse af Aarhus Havn«, står der lige under titlen. Og punkt nummer et lyder: »Udvidelse af Aarhus Havn som led i den grønne omstilling«.
SF har i de politiske forhandlinger krævet, at havneudvidelsen er CO2-neutral, hvis partiet skulle lægge stemmer til en politisk aftale. Nu fremstår det nærmest, som om Aarhus Havn først og fremmest skal udvides ud fra et klimahensyn. I en pressemeddelelse onsdag takkede havnedirektør Thomas Haber Borch da også partierne bag aftalen for at »tage ansvar«, så Aarhus Havn nu for alvor kan »sætte turbo på den grønne omstilling«.
I et faktaark om projektet hedder det, at første fase på 43 hektar, der i anlægsfasen vurderes at udlede 30.000 tons CO2, »er CO2-neutral i 2030«. Bl.a. takket være etableringen af en midlertidig solcelleø, solceller på havnens tage, landstrøm til containerskibe mm. Faktisk har Cowi og Rambøll på Aarhus Havns bestilling regnet sig frem til, at fordi transport på store skibe er mere energieffektivt end transport på lastbiler, »vil havneudvidelsen samlet set bidrage til en mindre CO2-udledning, end hvis Aarhus Havn ikke udvides«.
Forstå mig ret. Ambitioner om grøn omstilling og klimaneutralitet er al ære værd. Og bliver ovenstående ambitioner indfriet i realiseringen af havneudvidelsen, er det glædeligt. Politik handler også om modet til nogle gange at tage nødvendige, men upopulære beslutninger.
Men fortællingen om den politiske aftale er påfaldende. Det grønne fokus stråler i neon.
Da en miljøundersøgelse af havneudvidelsen i 2018 var til debat og mødte protester, skulle byrådet ifølge Jacob Bundsgaard afveje, hvad der var vigtigst:
»Er det arbejdspladser, vækst og udvikling, man går efter, eller er det nogle naturmæssige værdier i form af nogle sigtelinjer ud over vandet?«
»Vi har brug for arbejdspladserne, og de er værd at kæmpe for,« tilføjede borgmesteren.
I onsdagens politiske aftale bliver Aarhus Havn, tilknyttede virksomheder og de mange tusinde afledte årsværk også italesat som »afgørende bidragsydere til velfærden og væksten i Aarhus Kommune«. Og som »en væsentlig forudsætning« for at kommunen har råd til klimainvesteringer.
Men væksten har – i hvert fald retorisk – taget plads i den grønne omstillings skygge. Spørgsmålet er så, om det er borgerinddragelsen, en kommunikationsafdeling eller noget helt tredje, der har flyttet tingene.