Mens røgen lå tungt over Studstrup, sagde reaktionerne mig noget om tillid

Jeg føler med Studstrupværkets nære naboer, som nu gennem lang tid har mærket de ægte konsekvenser af silobranden.

Forleden aften stod jeg ude på Egå Marina, mens min datter var til optimist-træning i sejlklubben. Jeg nød den friske luft, som man gerne gør, når man frekventerer en lystbådehavn efter arbejdstid.

Så var det, at en sød lugt af røg strøg ind over området. Fra broen, ungerne sejler ud fra i deres joller, kan man se langs kysten og ud til Studstrupværket, og jeg kunne se røgen stige fra den brand, som havde ulmet i kraftværkets silo med træpiller i en uge på det tidspunkt.

Lugten ramte lidt pludseligt. Den føltes lidt kvalm, og så kom jeg til at tænke på alle de mennesker, som bor lige ved siden af. De mennesker, som for alvor fik virkeligheden at føle fredag.

Fredag formiddag kom den første melding, hvor særligt udsatte borgere i Løgten, Skødstrup, Studstrup, Skæring og Hjortshøj blev opfordret til at søge væk fra den kraftige røgdannelse ved branden. Det var første gang, man hørte om potentielle sundhedsskadelige effekter.

Klokken 13.00 begyndte det første pressemøde på politigården i Aarhus. Mens det fandt sted, eskalerede situationen i siloen. Næste pressemøde var klokken 15.30, og da det var ovre, bredte branden sig til siloens tag.

Det var en dag med sirener og beskeder om at holde sig inden døre i Studstrup. Med bekymring for, om siloen ligefrem kan blive ødelagt og give problemer for hele varmeforsyningen. Med pludselige videoer af synlige flammer.

Igennem det hele var flere myndigheder på hårdt arbejde. Styrelsen for Patientsikkerhed monitorerede røgen, kulilteniveauer mv. Politiet fulgte situationen nøje og udsendte varslinger – og også en afvarsling ved 17.30-tiden.

Og så var der beredskabet, som kørte det store skyts til ulykker på havnen i stilling med langtrækkende skumkanoner og den slags og slukkede flammerne i siloens tag. Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl kommunikerede klart og beredvilligt og forsikrede, at »siloen går ikke i stykker«.

Han talte også om den stolthed, brandfolkene i felten fremkaldte, og på Facebook så jeg, at en række butikker i Løgten samlede godter og frugt og »kæmpe ros til beredskabet«. Den slags vidner om, hvordan vi værdsætter dem, der knokler for vores sikkerhed. Og om tillid.

Men et andet sted på det sociale medie vidnede reaktionerne også om alvoren og om, at tilliden i vores samfund ikke er uendelig. Det var et sted, hvor aarhusianere med adresse i nærheden af branden udvekslede deres sundhedsrelaterede erfaringer fra dage, da det meste gik op i røg.

»Er det indbildning, eller får I også let ondt i hovedet af røglugten?« spurgte en.

»Nej, her går vi også rundt med konstant hovedpine,« svarede en anden, mens en tredje konstaterede, at røgen er »helt sikkert ikke sund for nogen«, og undrede sig over sundhedsmyndighedernes meldinger.

Jeg stoler på, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke tager nogen chancer i sine vurderinger af en situation som den i Studstrup. Men jeg føler med de nære naboer, som nu længe har mærket de ægte konsekvenser af silobranden og ikke blot noter af en gusten røglugt, der bryder den friske luft på lystbådehavnen.

Jeg håber, at skyen over Studstrup snart driver bort. For borgerne der, for resten af Aarhus, for varmeforsyningen og ikke mindst for de hårdtarbejdende folk i beredskabet.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.