En ode til gode mennesker
Nogle gange kræver det ikke alverden at gøre en forskel for andre.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Torsdag i denne uge blev Thorkild Simonsen bisat fra Aarhus Domkirke. Og dagen igennem – fra biskop Henrik Wigh-Poulsens tale i kirken til de talere, som siden tog ordet ved mindehøjtideligheden i Musikhuset – gik den samme fortælling igen.
Det var fortællingen om et varmt menneske, som gik konstruktivt til tingene og sagde »det finder vi ud af«, når udfordringer tonede frem og skabte bekymringer. Det var fortællingen om en hårdtarbejdende mand, som var bedstefar i sin egen familie, men også blev det i Aarhus. Det var fortællingen om en malerlærling, lærer, politiker og medborger, som huskede de mennesker, han mødte på sin vej og gjorde en forskel for.
Thorkild Simonsen gjorde en forskel i stort for aarhusianerne i almindelighed, men han gjorde det garanteret også i småt for aarhusianere enkeltvis gennem årene.
Som politiker var Thorkild Simonsen noget særligt, et koryfæ, som statsminister Mette Frederiksen kaldte ham i sin tale i Musikhuset torsdag eftermiddag. Men mennesker, der er gode, er heldigvis at finde mange steder. Nogle gange skal der blot en lille gerning til for at gøre en stor forskel.
Ude i daginstitutionerne, hvor pædagoger tager deres hele væsen – hud, hår, hjerte – med på arbejde for at gøre det bedste for de børn, der bliver en del af deres (arbejds)liv. I ældreplejen, hvor andre tager sig af deres medmennesker i den modsatte ende af livet. Det er store opgaver og et stort ansvar, som medarbejdere på tværs af velfærdssystemet løfter. Gode fagfolk, som man i øvrigt kan konstatere er en mangelvare på flere kerneområder i kommunen.
Derfor: Tak til dem, der vier deres (arbejds)liv til at sikre andre menneskers velfærd, sundhed m.m. Men mindre kan også gøre det somme tider.
Det kunne jeg selv konstatere, da jeg forlod mindehøjtideligheden i Musikhuset torsdag.
Jeg skulle skynde mig hjem til min søn, men da jeg kom ned i parkeringskælderen, kom jeg pludselig i problemer. Parkeringsautomaten tager kun imod det gode gamle fysiske dankort, og jeg havde glemt mit. Jeg plejer at betale med min telefon, og kontanter kunne man ikke betale med. Så der stod jeg i tidsnød og pludselig pengenød, og jeg har hørt om andre, som er kørt fra den kælder med en ekstra afgift i bagagerummet.
Så var det, at jeg fik øje på en kvinde, der netop havde parkeret sin bil, og jeg spurgte, om hun mon havde et dankort og ville betale min parkering. Så kunne jeg overføre hende de 44 kr., jeg skyldte parkeringsselskabet, via MobilePay.
Ja, svarede hun venligt og gik fluks med mig over til automaten. Transaktionen blev ordnet, hun smilede og fortsatte sin dag med et »det var da så lidt«, da jeg sagde »tusind tak«.
Seancen tog kun et par minutter, men jeg ved, at det gjorde en stor forskel for mig og for min søn. Og følelsen af taknemmelighed har i skrivende stund – torsdag aften – varet mange timer.
I disse tider, hvor man ser virksomheder skære til eller lukke helt og gå konkurs, når aconto-regningen på el rammer med 160.000 kr., som den gjorde det for bageriet Briancon, så varmer de gode gerninger lidt ekstra. Som eksempelvis TV2 Østjyllands historie om borgere i Voldum, der samler tusindvis af kroner ind i pant for at donere pengene til den lokale købmand.
Empatiske arbejdsindsatser, gode gerninger, venlige handlinger, ægte tjenester. Store som små bliver de ført ud i livet hver eneste dag. I den forstand møder man nok flere gode forbilleder, end man lige er bevidst om i det daglige.
Det vil jeg gerne minde mig selv og de læsere, som nåede til bunds i denne klumme, om – og sige tak for.