Der opbygges en skyskraber af gode spørgsmål

Jeg håber, at der bliver svaret klart på dem. Ingen kan være tjent med, at samtalen om byggeriets maskinrum – om udbygningsaftaler og fortrolige bygherremøder – bliver taget med uld i mund.

Udbygningsaftaler kan være en god idé, så længe der er styr på spillereglerne.

Den pointe har jeg hørt gentaget mange gange på det seneste.

Loven dikterer frivillighed, og der skal derfor ikke være tale om pression, hvor kommunen på noget for noget-manér kræver modydelser i bytte for at gå ud over lokalplanens rammer, understreger bl.a. Venstres Gert Bjerregaard. Men idéen om, at bygherrer giver noget tilbage til byen, når de fylder beton i jorden og sender byggerier mere end 100 meter mod himmelen, har noget for sig.

Og ja, det har den da. I den forstand er udbygningsaftalerne vel et udtryk for en grad af samarbejde mellem aarhusianerne og bygherrerne om at udvikle Aarhus som et hele. Spørgsmålet er bare, hvor velfungerende et samarbejde, der reelt er tale om.

Tingene peger i to retninger. Der er bygherrernes retssikkerhed, og så er der borgernes demokratiske sikkerhed.

Jacob Haislund, redaktør

Som JP Aarhus har afdækket gennem de seneste uger, er der i hvert fald ikke meget, der er sort og hvidt på dette byggefelt.

Først var der Martin Busk og Bricks A/S, som mente med en ”donation” at have sikret sig imod at skulle lave almene boliger i et nyt højhus på Frederiks Plads. Der blev henvist til fortrolige møder med borgmesteren og kommunale notater om »en fælles overenskomst«. Men en sådan aftale fandtes ikke, fastholdt borgmesteren, og nu er Bricks’ støtte på 2 mio. kr. til Kulkransporet på Sydhavnen taget af bordet. Bl.a. fordi kommunens folk er blevet i tvivl om juraen.

Næste kapitel var om Olav de Linde, som i forbindelse med vedtagelsen af det omstridte og 139 meter høje hus på Mindet 6 følte sig presset til bl.a. at anlægge for 1,3 mio. kr. rekreativ forbindelse mellem Dokk1 og Tangkrogen for at få sit projekt igennem. Her blev der åbnet på klem til et forløb, der minder om indholdet i den skandale udbygningsaftale, som har rullet i Aalborg Kommune og kostet en direktør og en stadsarkitekt jobbet.

Det er spændende og vigtigt, at byens bygherrer lukker op. Der er store summer på spil, så juraen skal selvsagt være i orden, hvilket den efter en advokatundersøgelse viste sig ikke at være i Aalborg. Ikke mindst som borger må man som minimum kunne forvente, at store byggeprojekter, som i forvejen skaber masser af debat, bliver til på en måde, der tåler dagens lys.

Tingene peger i to retninger. Der er bygherrernes retssikkerhed, og så er der borgernes demokratiske sikkerhed. Opfører Aarhus Kommune sig ordentligt over for bygherrerne? Og er de processer, der i disse år omformer Aarhus’ skyline, ordentlige over for aarhusianerne?

På Facebook fornemmer man tvivlen om sidstnævnte, når sætninger dukker op om »borgmesterens venner« og at »det er pengene, der bestemmer«.

I denne uge måtte borgmester Jacob Bundsgaard svare for sig på rådhuset, da DF’s Jakob Søgaard Clausen ville vide hvor ofte, borgmesteren mødes med private bygherrer, og om der bliver indgået aftaler og taget referat ved de møder. Og som beskrevet i JP Aarhus lørdag, har Venstre og De Radikale ved hhv. Gert Bjerregaard og Metin Aydin, der begge sidder i teknisk udvalg, nu givet forvaltningen 10 dage til at besvare otte velplacerede spørgsmål om udbygningsaftalerne.

Hvor mange af dem har Aarhus Kommune indgået siden indførelsen i 2018? Hvor stor en økonomi er der samlet set tale om? Kender forvaltningen til eksempler, hvor der blev malet uden for stregerne?

Det er gode spørgsmål, som det skal blive interessant at få svar på – hvis altså folkene på rådhuset svarer klart. Det var i hvert fald ikke oplevelsen for Jakob Søgaard Clausen efter ordvekslingen med borgmesteren onsdag aften i byrådet.

Jeg håber og tror på åbenhed i denne sag. Ingen kan være tjent med, at samtalen om byggeriets maskinrum bliver taget med uld i mund.

Aarhusianerne har ret til at vide, hvad der foregår. Bygherrerne har ret til frivillighed. Og politikere og forvaltning må være interesseret i at mane alle spekulationer om slette motiver, tvivlsomme hensyn og forhandlinger på loven i jorden.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.