Den lokale liste: Byudviklere har kig på grønne områder i Lystrup, Elsted, Elev og Nye

Bysamfundet Lystrup, Elsted, Elev og Nye er under pres udefra. Hver dag får byudviklere øje på grønne områder og omliggende marker, der kan bebygges. Det er ønsker, som ikke bare kan vurderes isoleret, men som skal drøftes og vurderes ud fra en række forskellige hensyn.

De fire bysamfund Lystrup, Elsted, Elev og Nye udgør en sammenhængende forstad til Aarhus. Byerne er højt placeret på en sydskråning nord for Egådalen med udsigt over Egå Engsø, Aarhus Bugten og dele af Aarhus by. Stranden, skovene og byen nås på relativ kort tid via cykel, bil eller offentlig transport.

Området er karakteriseret ved et blandet boligbyggeri af ejer-, andels- og lejeboliger. Dele af området er stort set blevet udbygget gennem de sidste 40 år, men et nyt stort byområde i Nye er under udvikling og vil i løbet af de næste ca. 20 år medføre en fordobling af indbyggerantallet til ca. 30.000 indbyggere.

Byområdet er ikke blot en forstad, der betjener centrum af Aarhus med arbejdskraft og efterspørgsel. Byerne har et meget stort erhvervsliv, spændende fra store produktionsvirksomheder til enmandsvirksomheder. På nuværende tidspunkt har byerne mere end 5.500 arbejdspladser.

Borgerne i området sætter stor pris på at området byder på lys og luft, store grønne områder, gode transportmuligheder og et trafiksikkert stisystem. Kvaliteter, som man ønsker at bevare og meget gerne ønsker udbygget.

Derudover er der mange ønsker til fortsat udbygning af den private og den offentlige service og til faciliteter, der giver mulighed for fysisk aktivet, samvær og fællesskab.

Det er i spændingsfeltet mellem ønsket om at bevare områdets kvalitet og ønsket om at sikre en fortsat udvikling og vækst, at fællesrådet forsøger at tegne og præge områdets fremtidige udvikling. Ikke kun ud fra egne opfattelser, men væsentligst på baggrund af synspunkter, der kommer frem i de lokale debatter og kommentarer.

Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en helhedsplan – en vision for udviklingen i vores område. Vi håber og tror, at processen med udarbejdelse af planen kan være en inspirerende ramme for den lokale debat, der kan lede frem til løsninger og svar på problemstillinger og dilemmaer i udviklingen.

Hvordan bevarer vi kvaliteterne i byerne samtidig med en fordobling af indbyggertallet? Hvordan skaber vi sammenhæng mellem de næsten udbyggede områder og den helt nye bydel Nye? Hvordan sikrer vi, at udbygningen et sted i området sker med forståelse og respekt for hele områdets samspil?

Hvordan sikrer vi, at den lokale udbygning sker på en måde, der tager hensyn til en fremtidig sammenhæng og et internt samspil i hele den nordlige del af Aarhus? En bydel, der fra Lisbjerg til Løgten vil have et indbyggerantal på 100.000 beboere.

Det er langtrækkende perspektiver, der skal drøftes, og det samtidig med, at en lang række aktuelle og konkrete problemer skal løses. Et særdeles aktuelt emne er behovet for at skabe rammer for et godt børne- og ungdomsliv i vores del af Aarhus.

Det drejer sig f.eks. om sikre skoleveje, vedligeholdelse og udbygning af stierne i området, bedre belysning, men også om at skabe rum og plads for idrætslivet og plads til den mindre organiserede del af ungdomslivet.

Der arbejdes med planer for en Lystrup bymidte, der skal skabe et bytorv, der kan give samling og identitet til området og være et sted for events og forskellige aktiviteter. Dele af erhvervsområdet er noget nedslidte og trænger til et løft gennem en omdannelsesproces.

Udefra er området under pres. Hver dag får byudviklere øje på grønne områder og omliggende marker, der kan bebygges, ønsker – som ikke bare kan vurderes isoleret, men som skal drøftes og vurderes ud fra en række af de hensyn, der er beskrevet ovenfor.

Fællesrådet har ikke, skal ikke og kan ikke have klare svar på spørgsmålene, men vi vil meget gerne være med til at sætte emnerne til en debat, der måske kan lede frem til nogle svar.

Vi kan kun opfordre alle til at tage del i debatten og i det hele taget til at engagere sig i udviklingen af vores byområde.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.