Geo-hvad for noget? Her i Aarhus?

Geotermi egner sig især til større byer - det er en teknologi, vi kan glæde os til i Aarhus.

Artiklens øverste billede
Mona Juul, folketingskandidat i Østjyllands Storkreds for Det Konservative Folkeparti.Foto: Casper Dalhoff

Jeg er så heldig at arbejde politisk med lige præcis det, jeg brænder allermest for. Nemlig erhvervs-, klima- og miljøpolitik. Når det handler om erhverv, er min baggrund som ejerleder og bestyrelsesmedlem virkelig hjælpsom. Jeg ved næsten altid noget om emnerne og det faglige indhold af lovforslagene og forhandlingerne på forhånd. Sådan er det ikke helt med hensyn til de to andre områder.

Nok har jeg altid haft en naturlig interesse for den grønne klimadagsorden og naturen - og har siddet i WWF Verdensnaturfondens bestyrelse. Men hold nu op, hvor er der mange begreber at forholde sig til. Mange forskellige skoler (læs: mere eller mindre selvudnævnte eksperter), der hver især mener, at de har patent på sandheden. Og mange (engelske) forkortelser og spøjse bogstavkombinationer ikke at forglemme. PtX, CCS, VE og RFI bare for at nævne nogle af de pt. mest brugte inden for klima. Det bliver nemt en lidt nørdet og lukket fest. Nok er der mange med til festen, fordi en grøn fremtid heldigvis fylder rigtig meget for mange. Men jeg kan også godt forstå, hvis mange danskere giver lidt fortabt. Måske endda tænker, at det må vi bare få fixet på Christiansborg. Det kan vi desværre ikke bare lige, men det er klart, at vi kan lave de aftaler og den lovgivning, der skal til, for at det hele ikke bare bliver ved snakken.

Det gjorde vi f.eks. for kort tid siden, da vi her i Aarhus præsenterede en aftale om geotermi. Jep, endnu et teknisk ord, som da også dækker over en ret vild teknologi. For geotermi er en vedvarende energiteknologi, hvor man henter varme op fra jorden. Man pumper simpelthen mere end 40 grader varmt vand op fra en dybde på 1-2 km. Vandet føres så ud i fjernvarmesystemet efter yderligere opvarmning ved hjælp af en varmepumpe. Idéen er at skabe en stabil og effektiv varmeforsyning året rundt.

Geotermi egner sig især til større byer, som dermed kan levere grøn varme som alternativ til biomassefyrende anlæg. De større byer, fordi der skal noget volumen til for i sidste ende at kunne give en god pris til forbrugerne. Helt perfekt til AffaldVarme i Aarhus, som nu skal i gang med at bore og lave anlæg. Faktisk bliver det EU’s største geotermiske anlæg.

Det ekstra skønne ved denne aftale er, at den er baseret på en kæmpe privat investering. Det betyder, at vi hverken skal bruge statstilskud eller får prisstigninger. Uanset mærkværdige ordkombinationer så er der simpelthen ikke noget bedre end grønne aftaler på markedsvilkår, der ikke koster staten, og som potentielt giver danskerne lavere varmeregninger. Og så i Aarhus. Ja tak.

NB! Forkortelserne betyder:

PtX: Power to X, en proces, hvor grøn el omdannes til f.eks. brint via elektrolyse og dermed kan bruges som brændstof til f.eks. fly.

CCS: Carbon Capture Storage, fangst og lagring af CO2.

VE: Vedvarende energi, f.eks. havvind i modsætning til f.eks. olie, som er en knap ressource.

RFI: Radiative Forcing Index, atmosfærisk klimafaktor, som både indeholder CO2-udledning og andre udledninger i forbindelse med flyvning.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.