Det bliver det dejligste forår i 100 år

Mit nytårsønske er en genstartsplan for kulturlivet, som samtidig er sundhedsfremmende for alle de unge og ældre, som har været isoleret alt for længe eller har ondt i livet. 

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

2021 lukker og slukker med alenlange køer til testcentre, vaccinationer, tvangslukninger, masker, sprit, smitteopsporing og et svækket sygehusvæsen, som vi troede var verdens bedste. Afstand og angst for at være sammen præger billedet. Det er som at være med i en dårlig B-film, hvor den ene dommedagsprofeti afløser den anden.

Derfor har jeg besluttet mig for at åbne det nye år med Gnags og synge med på »Det er den dejligste morgen i 100 år, og jeg lever«. Jeg vil glæde mig til at opleve Gnags live til sommer, for hvad er mere livsbekræftende end at stå sammen med sine kære, sine kammerater, kærester eller koner til en koncert og skråle med på et omkvæd, som alle kender?

På pressemødet fredag den 17. december sagde statsminister Mette Frederiksen, at kulturen er fantastisk til at samle folk, og det er der desværre ikke brug for lige nu. Jeg er til gengæld fuldstændig sikker på, at det bliver der hårdt brug for i tiden efter corona, hvor vi skal samle både hinanden og landet.

Vi ser ind i en verden, som er i konstant forandring både i forhold til sundhed, digitalisering, bæredygtighed og ligestilling, og her kan kulturlivet spille en afgørende rolle. For som Mette F. sagde, så er kulturen netop god til at skabe fællesskaber, og det gør vi på tværs af generationer og køn og faktisk også på tværs af landet.

Alle de store musikhuse, koncerthuse og musikteatre, som forgrener sig ud over hele landet, er ikke de tomme katedraler, som dommedagsprofeter i 90’erne tegnede et skræmmebillede af. De er tværtimod lokale fyrtårne, som er med til at sprede kulturen ud over landet. Vi skaber liv og vækst, fordi et aktivt kulturliv er afgørende for bosætningen og omsætningen i byerne.

Her er der ikke brug for udflytninger, for vi køber allerede meget af den kunst og kultur, der produceres i København. Uden vores professionelle scener var der ikke mange steder, hvor man kunne afholde koncerter og musicals uden for hovedstaden. På den måde har de professionelle koncert- og kulturhuse været med til at fremme adgangen til kultur, næsten uanset hvor man bor. Der er sjældent mere end 50 km til den næste store kulturoplevelse. Det vidner over 3 mio. købte billetter også om.

Derfor er det på tide, at vi ser på kulturen som en ressource og et erhverv, der har betydning for udviklingen af vores samfund og det velfærdssystem, vi er så stolte af. Her vil jeg ikke nævne det citat, som måske kommer fra Winston Churchill i forbindelse med Anden Verdenskrig, og så alligevel: »Hvis vi ikke kæmper for kulturen, hvad kæmper vi så egentlig for?«

Kulturlivet kan sagtens tappe ind i en sundhedsdagsorden, selv om vi hele tiden bliver lukket ned, fordi man ser os som potentielle superspredningsbegivenheder. Det har betydet, at vi står med et kulturliv, der er i knæ. Samtidig er der ingen tvivl om, at de mentale omkostninger ved nedlukningerne har ramt rigtig mange unge, som føler, at deres ungdom er blevet taget fra dem, og ældre, der i deres sensommer er blevet isoleret i deres boliger. Måske kunne man slå to fluer med et smæk?

Når kulturlivet bliver tvangslukket som nu, falder billetsalget markant. Når vi engang genåbner, har vi tidligere set, at det tager tid, før billetsalget er på niveau med tiden før nedlukningen. Derfor er mit nytårsønske en genstartsplan for kulturlivet, som samtidig er sundhedsfremmende for alle de unge og ældre, som har været isoleret alt for længe eller har ondt i livet.

Vi ved, at kulturoplevelser er fremmende for livskvaliteten, men vi har ikke mange data på det. Derfor ser jeg også frem til resultaterne af Bikubenfonden og Seismonauts undersøgelse af scenekunstens betydning, som er sket på baggrund af dataindsamling fra forskellige kulturinstitutioner i løbet af 2020 og 2021.

Med resultatet i hånden kan vi forhåbentlig få øjnene op for, at kulturlivet kan så meget andet end at underholde. Kultur kan både berige og begejstre, og er det ikke lige præcis det, vi har brug for i 2022? Som sangerinden Pink og hendes datter synger i sangen ”Cover Me in Sunshine”, som altid berører mig, fordi det simpelthen må være en kommentar til den tid, vi lever i:

»Cover me in sunshine

Shower me with good times

Tell me that the world’s been spinning since the beginning

And everything will be alright

Cover me in sunshine«

Det må blive det dejligste forår i 100 år …

Rigtig godt nytår.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen