Valgdagen nærmer sig, og de første møgsager har stillet sig i kø
Der er åbnet for brevstemmer, og kommunal- og regionsvalget er i gang med alt, hvad dertil hører. Bedømt på de seneste ugers niveau for problematiske sager må flere politikere håbe, at der er smult vande i udsigt.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I denne uge åbnedes muligheden for, at man kan sætte sit kryds ved kommunal- og regionsvalget anno 2021. Indtil videre via brevstemme. I den forstand kan man sige, at valget er åbnet, og det samme er valgkampen.
På JP Aarhus glæder vi os til ugerne, der kommer. Og ikke mindst til at beskrive de konkrete fikspunkter i det politiske landskab, som er din hverdag i Aarhus, i Østjylland. Fra forholdene i dagtilbud og skoler til ældrepleje og byudvikling. På opbyggelig såvel som kritisk vis.
Uanset køn, parti, overbevisning, kritiske sager mv. vil jeg nu benytte denne plads til at ønske alle en god kamp. Borgere såvel som kandidater.Jacob Haislund, redaktør på JP Aarhus
Hvad angår den kritiske del, har de seneste uger budt på både undskyldninger og beklagelser i Aarhus Kommune. På den slags sager, hvor statslige aktører har set sig nødsaget til at blande sig i eller i hvert fald følge op på og granske borgernære forhold i kommunen.
Der er sagen om læk af mindst 4.543 cpr-numre og 66 beskyttede adresser på den digitale ejendomsportal minejendom.aarhus.dk. En sag, hvor kommunen først tav om 11 tidligere datalæk anmeldt til Datatilsynet, og hvor det i en redegørelse fra kommunen i denne uge blev beskrevet, hvordan manglende risikovurdering og et kritisabelt lavt sikkerhedsniveau medvirkede til den seneste og med afstand største læk. Status: Datatilsynet undersøger sagen, direktøren i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har undskyldt over for de berørte borgere, og en række ansatte skal nu til tjenstlig samtale.
Der er sagen om muligt fifleri med eksaminer, forældretilfredshedsundersøgelser m.m. på Søndervangskolen – en sag, hvis ende er svær at få øje på lige nu. I den sag har Aarhus Kommune i en redegørelse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) erkendt, at man ved flere konkrete lejligheder burde have orienteret STUK om de problemer med eksaminerne, man konstaterede i 2016 og 2017, men ikke gjorde det. Status: Aarhus Kommune har beklaget, og det er politisk besluttet at igangsætte en uvildig undersøgelse af skolen.
Og så er der sagen om Berits Hjemmepleje, en privat udbyder af hjemmepleje til borgere i Aarhus Kommune, som fredag blev lukket ned af Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Det skete, efter at STPS ved tilsyn havde konstateret »kritiske problemer af væsentlig betydning for den fornødne kvalitet i den personlige og praktiske hjælp, pleje og omsorg«. Status: Selv om Aarhus Kommune ifølge STPS bidrog til Berits Hjemmeplejes plan for genopretning, blev planen forkastet, og nu står vi her, hvor godt 1.000 modtagere af Berits hjemmepleje er påvirket af nedlukningen.
Kommunens pleje- og rehabiliteringschef afviser kommunalt ansvar i sagen, men endnu et potentielt tema til valgkampen synes født uanset hvad. Og direkte ansvar eller ej havde rådmændene i de tre magistrater berørt af de tre ovenstående sager – Teknik og Miljø, Børn og Unge samt Sundhed og Omsorg – nok helst været dem foruden. Ikke mindst teknikrådmand Bünyamin Simsek (V) og børne- og ungerådmand Thomas Medom (SF), der modsat ældrerådmand Jette Skive (DF) er på valg igen i år.
De to herrer er blandt de 200 aarhusianske kandidater fordelt på 19 partier og lister. Netop herrer af der mange af i puljen. Blot 65 ud af de 200 kandidater i Aarhus Kommune, altså ca. hver tredje, er kvinder. Nogenlunde det samme er i øvrigt billedet i de andre østjyske kommuner også.
Institut for Menneskerettigheder kalder det »et stort demokratisk problem, at vi har en så skæv kønsfordeling i kommunalpolitik«. Og SF’s Mette Bjerre, der i foråret var en af initiativtagerne til et tiltag, som skulle sikre flere kvinder i Aarhus’ byråd efter valget, er ikke imponeret: »Wow, det er dårligt,« som hun siger.
Men listerne er nu engang, som de er, og tiden må vise, hvem af de østjyske kandidater, der finder vej til byrådene. I den forstand er en ligelig kønsfordeling på rådhusene endnu inden for rækkevidde.
På vejen mod det facit er det JP Aarhus’ mål at facilitere den sunde debat og dialogen mellem vælgere og kandidater.
Specifikt i Aarhus inviterer vi også læserne til at stille spørgsmål, som vi kan viderebringe til kandidaterne. I nedenstående formular kan du sende os dit spørgsmål, og måske bliver det så inddraget i en planlagt serie af interviews med spidskandidaterne i 12 partier i Aarhus Kommune.
Uanset køn, parti, overbevisning, kritiske sager mv. vil jeg nu benytte denne plads til at ønske alle en god kamp. Borgere såvel som kandidater. Det er en spændende og vigtig periode, der venter. Sæt kryds den 16. november – vi vil på JP Aarhus gøres vores til at klæde dig bedst muligt på inden da.