Borgere som byskabere i stort og småt

For at udvikle et skønt, mangfoldigt, vedkommende og levende Aarhus skal vi betragte os selv som væsentlige aktører i byudviklingen og tage ejerskabet til byen på os. Vi skal ikke blot være brugere, men også medskabere af vores egen by.

Artiklens øverste billede
Legepladsen Børnenes Jord, der lige har fejret 50 års jubilæum, blev skabt af visionære beboere i øgadekvarteret, og er et godt eksempel på, hvad der kan ske, når byens borgere selv tager ansvar for byen. Foto: Helle Arensbak

»Når en idé får en krop, bliver den til en aktion. Den skal have arme, ben, hjerte, hoved og sjæl. Hvis ikke den har en krop, kan den ikke røre nogen, og hvis den ikke rører nogen, har den ingen konsekvenser,« sagde kunstner Olafur Eliasson.

Aarhus udvikler sig hastigt, og for nogle synes serveretten til byudviklingen overladt til politikere, embedsmænd og pengestærke developere. Sådan bør det ikke være i et levende og sundt samfundsfællesskab, hvor byen er et fælles demokratisk anliggende – og borgernes.

For at udvikle et skønt, mangfoldigt, vedkommende og levende Aarhus skal vi betragte os selv som væsentlige aktører i byudviklingen og tage ejerskabet til byen på os. Vi skal ikke blot være brugere, men også medskabere af vores egen by.

Der findes mange gode eksempler på, at aarhusianere bare går i gang og skaber dét, de drømmer om eller mangler: Nogle starter i det små, planter blomster og skaber biodiversitetsbede i byens rum, til glæde for mennesker og andre arter. Andre anvender kommunens BorgerTip-app, der inviterer til at give et praj om ting og sager i byrummet, der ikke fungerer eller kan forbedres. På den måde er vi alle kommunen!

Andre kæmper for at bevare bygninger og bykultur: Beboerne i Skt. Pauls Gade på Frederiksbjerg rejste sig i flok for at værne om gadens særlige kulturmiljø ved at modsætte sig, at en af gadens tre unikke ”italienske villaer” blev revet ned og erstattet af en femetagers ejendom. Byggeprojektet blev taget af bordet efter mobilisering og afholdelse af en stor beboerfest i gaden, der blev afspærret til lejligheden, demonstrationer og underskriftsindsamling.

Kulbroen

På Sydhavnen har aktivisterne i ”Kulbroens Venner” forhindret nedrivningen af det gamle kulkranspor, som nu bliver en gennemgående ”highline” for fodgængere i det kommende sydhavnskvarter. Byaktivisternes insisteren på Kulbroens stedbundne kvaliteter og industrihistorie vidner også om et langt sejt træk, hvor de efter syv års arbejde snart kan give et markant byrum tilbage til byen. Et andet forbilledligt eksempel er den gamle maltfabrik (Maltfabrikken) i Ebeltoft, der stod til nedrivning. Ihærdige ildsjæle satte foden i for at bevare denne imposante bygning, udbød folkeaktier og fik sidenhen både fonde og Ebeltoft Kommune med sig i udviklingen af et sprudlende kulturhus, som allerede er blevet en kæmpe attraktion.

På en workshop om ”borgere som byskabere” var der andre eksempler fra beboere, der har taget initiativ til at udvikle og forskønne Aarhus gennem nye handlingsfælleskaber: I Norsgades fejelaug var gadens beboerne gået sammen om at feje månedligt – og herfra har gadefællesskabet bredt sig til at tage initiativ til gadekunst, begrønning af gaden og fælles el-ladcykler.

Beboere i Skt. Anna Gade har realiseret drømmen om at udsmykke gavlen på deres ejendom, der nu gør Frederiksbjerg mere skæv og sjov med maleriet af en hammerhaj. Ressourcerne hertil blev rejst gennem crowdfunding. lldsjælene fra ”Dokk8000” ville skabe et arkitektonisk visionært andelsboligfællesskab med mangfoldighed i alder, indkomst og familiesammensætning og med en åbenhed overfor omgivende beboelser og lokalsamfundet. De har nu fundet et sted i Aarhus, hvor de kan realisere deres skaberkraft og boligdrømme.

Workshoppens deltagere udledte ud fra inspirationsoplæggene en række dogmer, der kan give os håb og handlemod som byskabere:

  1. Vi har lov til at gøre noget
  2. Start i det små og i det konkrete
  3. Gør dig tilgængelig, og gør jer tilgængelige for hinanden
  4. Giv ejerskab til andre
  5. Der er faktisk penge til aktivisme og visioner
  6. Der er energi og identitet i det synlige. Deltagerne identificerede også dogmer for, hvad vi borgere har brug for fra hinanden for at kunne løfte i flok og gøre samspillet endnu mere kraftfuldt
  7. Tag initiativ, og samarbejd mellem naboer
  8. Vær fleksibel, og giv fleksibilitet som en ressource til hinanden
  9. Giv respons, del viden og netværk med hinanden
  10. Se muligheder, og skab drømme

Det indledende citat minder os om, at menneskelig handlekraft bedst tændes og mobiliseres af drømme og fortællinger, der kommer fra hjertet og berører vore længsler. Som byskabere behøver vi ikke altid spørge om lov eller om penge for at gøre en forskel, for derved kommer vi nemt til at deponere vores handlekraft, begrænse kreativiteten og blive blind for de ressourcer, vi allerede har adgang til.

Institut for (X)

På den større skala er Institut for (X) på Godsbanen et helt byområde skabt og befolket af entreprenante unge, der har givet os en poetisk og blomstrende oase af byliv, kulturtilbud og mikrovirksomheder. Børnenes Jord i Thunøgade, der lige har fejret 50-års jubilæum, blev skabt af visionære beboere i Øgadekvarteret. Et sandt mekka for aarhusianske børn og børnefamilier midt i det pulserende byliv.

Sammen med politikere, forvaltning og developere kan vi borgere skabe den gode by og bedre bykvalitet ved at invitere hinanden op i helikopteren og udvikle bystrategier sammen. Den tilgang forfølger borgernetværket ”Med hjerte for Aarhus” ved at invitere alle byrådets partier til dialogmøder for at udforske, hvordan vi kan skabe en bedre model for at engagere borgernes drømme, viden, ressourcer og handlekraft i byudviklingen.

Hvad har du allermest lyst til at skabe eller ændre dér, hvor du lever?

Hvilken form for fællesskab kan bidrage til at realisere dine bydrømme?

Skriv din mening om forholdene i Aarhus, Østjylland og Region Midtjylland til JP Aarhus – klik her og læs, hvordan du sender et debatindlæg.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.