Måske en god og ordentlig debat kan være et fælles vartegn på tværs af Østjylland

Hvad er Østjyllands vartegn, spurgte JP Aarhus sommeren igennem. Tak for svarene, hvor en regnbue, højhuse, Frijsenborgskovene og Saksild Strand har været blandt de mange bidrag.

Denne sommer har JP Aarhus sat fokus på alt det, der kendetegner Østjylland. Vartegn, som samlebetegnelsen har lydt. Vi har spurgt læserne og borgmestrene i de syv kommuner, som JP Aarhus dækker, og over en kam har vi mærket engagementet i de kommuner, byer og egne, som vi hver især bor i, lever i, er opvokset i eller har det der særlige forhold til.

Tak for de mange bidrag og kommentarer. Tak for debatten. Samlet set kan man i hvert fald fornemme, at Østjylland og landsdelens særkender ligger østjyderne på sinde. På det helt konkrete niveau er forskellene selvsagt – og heldigvis – til at få øje på.

Den mest åbenlyse kløft synes at være mellem naturen og de menneskeskabte vartegn; særligt byggeriet. Mens naturen samler mange, har mursten en evne til at dele.

I regi af JP Aarhus’ vartegnshistorier er der også givet klar besked fra tid til anden. Men på en ordentlig måde. Tak for det.

Jacob Haislund, redaktør på JP Aarhus

I Aarhus har flere – inklusive Claus Hommelhoff, der står bag byggeriet – eksempelvis peget på højhuset Lighthouse som et bud på Østjyllands og Aarhus’ vartegn. Andre har svaret skarpt igen.

»Skal et vartegn absolut være højt?«, spurgte en læser på JP Aarhus’ Facebook-side, mens en anden kort og godt kalder det 142 meter høje byggeri for en »skamstøtte«.

I Silkeborg Kommune pegede borgmester Steen Vindum på Papirtårnet som sit bud på kommunens vartegn. Det affødte blandede reaktioner, da JP Aarhus tog på reportage i byen.

Kristian Rolle, som JP Aarhus mødte der, betegnede tårnet som »en eller anden klods, de færreste synes er pæn« og konstaterede, at den intet godt gør for byen.

Lad det være klart, at Østjylland i den grad er kendetegnet ved sin karakteristiske natur med skove, strande, bakkedrag, søer og meget mere. Det har landsdelen altid været, også inden vikingerne skabte Aros, og inden visionære museumsmennesker placerede en regnbue på toppen af, ja, Aros.

»Hav og skov, intet slår naturen,« som en læser skrev, og det moderne (politiske) fokus på at beskytte, bevare og udvikle den bliver kun større.

Mens naturen er et godt sted at finde fællesgrund, kan debatten om byggerierne i og udviklingen af de østjyske byer være lige så opbyggelig, som den er vigtig. Vi skal værne om det historiske, men ikke stagnere. Det er ingen let balancegang, den skal vi mestre i fællesskab.

Formålet med artikelserien om Østjyllands vartegn var aldrig at finde et facit. Det er illusorisk at tro, at man kan finde noget, der repræsenterer alle på én gang. Målet var at invitere til eftertanke hos den enkelte og facilitere en debat, hvor vi alle bliver klogere på vores tanker om Østjylland.

I den debat kan bølgerne gå højt somme tider. I regi af JP Aarhus’ vartegnshistorier er der også givet klar besked fra tid til anden. Men på en ordentlig måde. Tak for det.

Med et nært forestående kommunalvalg og tilhørende valgkamp bør vi alle minde os selv om at holde fast i den gode tone, ikke mindst på sociale medier.

Måske netop det – balancen mellem skarpe holdninger og den gode tone, ordentlighed og respekt – er et vartegn, alle kommuner og egne på tværs af Østjylland kan have til fælles.

Jacob Haislund, redaktør, JP Aarhus

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.