Drejebogen efter Aros-direktørens afgang synes klar: Jeg skal henvise dig til bestyrelsesformanden
Sagen om Aros, hvor direktør Erlend Høyersten har sagt op efter en undersøgelse af bl.a. ledelseskulturen og krænkende handlinger, er langtfra fuldt belyst. Det bør den blive.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Aros’ bestyrelsesformand, Carsten Fode, har travlt for tiden. Først og fremmest med at dæmme op for den uro, der har spredt sig på museet og i denne uge medført direktør Erlend Høyerstens afgang. Dernæst selvsagt med at finde en afløser for direktøren, der valgte at opsige sin stilling, efter at bestyrelsen i april – som beskrevet i JP Aarhus – hyrede konsulentfirmaet Crecea til at granske arbejdsmiljøet og mulige krænkelser, bl.a. på baggrund af et anonymt brev sendt fra flere medarbejdere.
Crecea har interviewet en række medarbejdere på Aros og konkluderet, at en del af dem har oplevet udfordringer med ledelses- og organisationskulturen på Aros, og at der desuden er forekommet krænkende handlinger.
Men det er ikke den eneste grund til, at man i disse dage må konstatere, at Carsten Fode måske mere end nogensinde før får lov til at arbejde for sit bestyrelseshonorar. Man sidder med en fornemmelse af, at selv hvis man ringer for at få oplyst Aros’ åbningstider, vil svaret lyde: »Jeg skal henvise dig til bestyrelsesformanden.« Nærmest al kommunikation – uanset tema – går pludselig gennem ham.
Lad os ikke håbe, at den tavshed, flere aktører har demonstreret omkring Aros gennem den seneste uge, bliver retningsgivende for, hvordan sagen skal udfolde sig herfra.
Hvad angår arbejdsforholdene, er Aros ifølge Hans-Henrik Hansen, formand for HK Kommunal Østjylland, tilsyneladende præget af »en usund kultur«, »management by fear« og en frygt for at blive set sammen med en faglig organisation på museet, hvorfor den slags møder ifølge ham sker på neutral grund.
Hans-Henrik Hansen oplever museet som »relativt fagforeningsfjendsk« og kritiserer skarpt, at Aros ikke har indgået en overenskomst med HK Kommunal, men blot tilstræber at følge KL’s overenskomst.
Da JP Aarhus i denne uge ville spørge den nu konstituerede direktør, Lise Pennington, HR-chef Rikke Stengaard Madsen, arbejdsmiljørepræsentanten og medarbejdernes repræsentant i bestyrelsen til arbejdsmiljøet på Aros, henviste alle til Carsten Fode. Selv spørgsmål om overenskomster er blevet henvist dertil.
Hans-Henrik Hansen fra HK Kommunal Østjylland mener, at »situationen omkring en af de største kulturinstitutioner i Aarhus kalder på politisk handling«. Men borgmester og KL-formand Jacob Bundsgaard – den politisk ansvarlige socialdemokrat i en kommune, der årligt støtter Aros med millioner af kroner – fulgte også drejebogen, da JP Aarhus henvendte sig.
»Borgmesteren henviser til bestyrelsesformanden,« svarede en pressemedarbejder på Bundsgaards vegne.
I 2015 tøvede Jacob Bundsgaard ellers ikke med at tale, da Aarhus Kommune boykottede flyselskabet Ryanair.
»Der er rejst en række problemstillinger i forhold til den måde, som Ryanair behandler sine ansatte på, som jeg synes, det er vigtigt også at udfordre politisk,« udtalte borgmesteren dengang til Ritzau.
Med Aros taler vi om Danmarks næstmest besøgte museum i 2020, et kulturelt fikspunkt i Aarhus, Østjylland og Danmark. Og en bygning, hvor den regnbue, som ikke just blev gemt af vejen i kulturhovedstadsåret 2017, bor på taget. Den regnbue er et vartegn for byen, vil mange nok mene. Derfor hænger Aarhus Kommune og Aros også uløseligt sammen.
Lad os ikke håbe, at den tavshed, flere aktører har demonstreret omkring Aros gennem den seneste uge, bliver retningsgivende for, hvordan sagen skal udfolde sig herfra. Carsten Fode har været fint tilgængelig, men fuldt belyst er forløbet ikke, og hverken medarbejderne, kulturforbrugerne eller aarhusianerne kan være tjent med de ubesvarede spørgsmål, som står tilbage.
Hvad dækker f.eks. »krænkende handlinger« over? Hvor mange sådanne har Crecea dokumenteret? Hvor længe har problemerne stået på? Det er svært at forestille sig, at en gruppe medarbejdere samler sig om et anonymt brev i april for at beskrive hændelser, de har oplevet i april. Og dertil hændelser, ingen nogensinde har hørt om før?
En rundspørge foretaget af JP Aarhus har tidligere vist, at der siden 2016 på Aros er registreret fem henvendelser fra medarbejdere om sexisme, sexchikane eller seksuelle krænkelser.
Tiden må vise, om en version af Creceas Aros-undersøgelse bliver delt med offentligheden, som det f.eks. var tilfældet med den tilskårne udgave af advokatundersøgelsen af mulig millionsvindel i Østjysk Bolig. Uanset hvad vil JP Aarhus holde fast i sagen i ugerne, der kommer. Også når vi fra mandag og fem uger frem udkommer digitalt og som e-avis under titlen JP Aarhus Sommer.
Sommeren igennem kommer JP Aarhus bl.a. til at sætte fokus på musikken, der spiller videre i endnu et år uden store festivaler. Og på ølivet i Østjylland – fra ferieøerne til den nye bydel på Aarhus Ø. Vi vil ud i landskabet og fortælle om mennesker, begivenheder og meget mere. Det glæder vi os til.
Men det kritiske blik på det samfund, JP Aarhus dækker, holder aldrig ferie. Gad vide, hvornår Carsten Fode får lov til at holde lidt fri.
God sommer!