Spis lige bøf til

Det er ikke nødvendigt at lovgive på tallerknen. Det kommer helt af sig selv.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

Kan du huske dengang, da vi skulle lette sovsen og opdagede, at man ikke nødvendigvis behøvede spise flødesovs til alle varme retter. Dengang Susan Powter sagde, vi ikke måtte spise fedt, og vi hostede af at spise tørre riskiks. Eller dengang palæobølgen rullede, og vi væltede os i proteiner. Ja, selv skyr skulle nu pludselig erstatte ymer – som om vi ikke fik proteiner nok. Nu er det så vegetar, flexitar, veganer, og hvad det ellers hedder, der er oppe i tiden.

Det er der i den grad mange meninger om. F.eks. er nogen ret frelste, andre pænt provokerende, og de fleste hamrende ligeglade. De frelste er på en mission og elsker at berette om deres vegetarrejse, og de virker glade, bare de kan få lov til at shine lidt over deres modige og svære valg. De provokerende er dem, der går til angreb og skælder ud, så snart man er ved at sætte tænderne i en bøf (jeg mener: Nu er dyret jo dødt, parteret og tilberedt …). De elsker at chokere, demonstrere og oppiske stemningen om, at kødspisere er mordere, der legitimerer overgreb og drab på levende væsener.

Men altså langt de fleste danskere er fortsat kødspisere, og mange gider slet ikke forholde sig til emnet – måske endda mest ved at gå stik modsat retning og tage en ekstra frikadelle. Faktisk spiser vi ifølge DTU Fødevareinstituttet i gennemsnit ca. 52 kg kød om året, hvilket er en fordobling af vores kødforbrug over de seneste 50 år. Det gør os til nogle af verdens absolut dygtigste kødspisere. Spørgsmålet er, om vi skal have en medalje for det?

Mona Juul er konservativ spidskandidat til Folketinget, opstillet i Østjylland. Hun er tidligere adm. direktør for reklamebureauet Envision, som hun fortsat er medejer af. Mona Juul bestrider desuden flere bestyrelsesposter inden for bl.a. erhverv og kultur.

Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt spiser gennemsnitsdanskeren ifølge eksperter for meget kød. Jeg er selv en af dem, der ofte tænker kød før grøntsager. Men jeg må dog også sige, at all you can eat-kulturen har sat sit præg på mig. Når jeg ser de bjærge af kød, som nogen kan mose på en tallerken, så kan jeg godt få lidt kvalme. Omvendt synes jeg, at røget bacon er et grundstof og nærmest nødvendig i enhver husholdning – og min hund elsker lever. Så hvad gør vi?

Ja, jeg synes ikke, der er så meget at betænke sig på. Vi må nødvendigvis drosle ned på kødet og finde nye nydelser. Der er ikke nogen vej udenom. Det betyder ikke, at flæskestegen juleaften skal erstattes af nøddepostej, rødbedebøffer eller ”kød, der ikke er kød”-produkter. Det betyder bare, at vi med lidt omtanke hver især kan sænke vores forbrug og begynde at tænke måltider som andet end kød plus noget andet.

For vegetarbølgen er ikke kun en forbigående tendens som mange andre fødevaretendenser. Vi kan aflæse tendensen og dens styrke via bl.a. antallet af kogebøger, magasiner, bloggere og restauranter uden kød i opskrifter og på menukort. Vi kan se det på Facebook-grupper med fokus på vegetarisk mad. På debatter og lokale aktiviteter. Og på supermarkedernes udvalg af kødfrie måltider og alternativer.

Bevægelsen fra en noget sekterisk – i retning af noget moderne – er dog fortsat længere fremme i Sverige, Tyskland, Storbritannien og USA, hvor op mod 10 pct. af befolkningen opfatter sig som vegetarer. Herhjemme var andelen 3,8 pct., da Dansk Vegetarforening for en håndfuld år siden i samarbejde med FDB forsøgte at kortlægge antallet.

Jeg tror, vegetarisme nu har fået sin guldalder, fordi det lægger sig som en supertrend, der samler alle de andre trends inden for fødevarer: sundhed, miljø, dyrevelfærd og måske endda multikulturel hensynstagen. Der er simpelthen meget mere på spil end vores eget velbefindende, og vi kommer derfor uundgåeligt til at forholde os til, hvor meget kød det er hensigtsmæssigt at spise i fremtiden.

For de mange dyr, som vi spiser, bøvser og prutter, og deres foder forårsager samtidig store udledninger af drivhusgasser under produktionen. Det belaster miljøet, og når vi så indimellem flyver kød ind fra fjerne lande, så belaster vi selvfølgelig yderligere.

Det var svært at få os til at holde op med at ryge. Men det lykkedes trods alt i stort omfang. Så mon ikke vi også kan lære at spise lidt mindre kød. Det handler nok allermest om, hvorvidt vi har lyst. For vi er i Danmark ikke så glade for at blive påduttet alt for mange regler og formaninger. Men fordi vi tænker os om, behøver vi jo ikke ligefrem at blive frelste. Jeg kan godt se balancen for mig. Vi skal bare turde snakke om det uden at gå i kødet på hinanden (hø hø).

Så slipper vi også for, at hverken frelste eller aktivistiske politikere kommer igennem med decideret lovgivning. Der er efter min mening ikke brug for at forcere med love og regler og dermed samtidig provokere de mange – og ofte meget bestemte kødspisere. Jeg er sikker på, at udviklingen mod mindre kød kommer helt af sig selv. De unge er i fuld gang, og kvinderne går som altid forrest, når det handler om den slags. Så om få år snakker vi om at spise bøf til – ikke som hovedingrediensen på tallerkenen. Det skal nok gå alt sammen. Du skal bare lige vænne dig til tanken.


Mona Juul er konservativ spidskandidat til Folketinget, opstillet i Østjylland. Hun er tidligere adm. direktør for reklamebureauet Envision, som hun fortsat er medejer af. Mona Juul bestrider desuden flere bestyrelsesposter inden for bl.a. erhverv og kultur.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.