En demokrat tjekker ud af rådhuset

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Til nytår stopper konservative Marc Perera Christensen i aarhusiansk politik.

Han skal være direktør for interesseorganisationen Erhverv Aarhus. Mens det dermed fortsat tegner lyst for det lokale erhvervsliv, er Pereras exit fra byrådssalen et tab for byen, uanset om man er politisk modstander, sympatisør eller ignorant.

Marc Perera Christensen er ”blot” 39 år gammel, men har en bemærkelsesværdig lang karriere bag sig.

Han fik en plads i byrådet i 2006, da partikollegaen Poul B. Skou trak sig som konsekvens af, at han ikke - som det ellers kunne forventes - blev genudpeget som rådmand. Venstre satte sig på to poster. Perera vidste, at han dengang var grøn og allierede sig derfor med den garvede Skou ved de efterfølgende budgetforhandlinger. Også i erkendelsen af egne svagheder skiller Perera sig ud.

Ved valget tre år senere var Perera konservativ spidskandidat og har siden formået at trække et relativt stort antal personlige stemmer.

Daværende borgmester Nicolai Wammen (S) så vel i de år Perera som eneste reelle rival til borgmesterposten. I 2010 foreslog Wammen – måske drillende, måske taktisk - at nedlægge den kulturforvaltning, som Marc Perera Christensen var blevet rådmand for.

Det blev der nu ikke noget af. I stedet formåede Marc Perera i sin periode som kulturrådmand at sætte aftryk i en grad, som ikke siden er set på denne post.

Det var ham, der fødte idéen om, at Aarhus skulle gå efter titlen som Europæisk Kulturhovedstad. Det lykkedes efter langvarige forberedelser, og ved udgangen af 2017 stod det klart, at idéen om kulturhovedstaden var bedre end udførelsen af den. Perera var også rådmand i perioden, hvor Dokk1 blev opført, og hvor bymuseet blev forenet med Den Gamle By.

Ikke nok med at Marc Perera Christensen har været i lokalpolitik i mange år. Han husker dem også. Han genkender gentagende mønstre, husker begivenheder, processer og beslutninger og formår at reflektere over dem samt at holde politiske modstandere op på holdninger, de selv har glemt.

Det ikke bare løfter kvaliteten af byrådsarbejdet, men er også kærkomment i en flygtig tid, hvor også politikere lader til at jage skiftende vinde.

Marc Perera Christensen lever op til konservative kerneværdier i en grad, at det kan være ganske irriterende for den del af den lokale presse, der dækker rådhuset seriøst. Lov og orden skal opretholdes, og det er ikke fra Perera, man får et internt notat eller oplysninger fra et møde, hvor der ikke føres referat. Der værnes om lov, orden og de principper, som det bekendt er nemmere at forsvare end at leve op til. For Perera lader begge dele til at lykkes.

Perera er klassisk ideolog, der ellers er et glemt begreb i såvel lokal- som landspolitik. Få tør så klart at udtrykke sin overbevisning og stå ved den, og færre kan formulere den så brændende som Perera. Og så er han en stor demokrat, for han roser gerne politiske rivaler, hvis de skulle fremkomme med fornuftige forslag.

Til tider virker det som om, at Perera helt glemmer, at De Konservative - eller ”den” konservative - siden nytår kun har haft ét mandat i byrådet. Ved seneste kommunalvalg satte kun 4,2 pct. af vælgerne kryds ved liste C. Den ene plads overtages af Mette Skautrup, der vikarierede, mens Perera var på noget så moderne som barselsorlov.

Der bliver nok at gøre for hende, hvis partiet skal gøre sig relevant for vælgerne ved næste valg. En grønnere profil, senest eksemplificeret med visionsdebatten om Aarhusbugten, lader til at være en del af taktikken, og det er nok ikke helt dårligt set.

Fra nytår bliver der lidt mere stille i byrådssalen, mens det aarhusianske erhvervsliv får en markant stemme med erfaring, visioner og naturlig politisk tæft.